Når regeringen varsler skattelettelser til danskere i arbejde, er intentionerne muligvis gode, men den reelle effekt er til at overse.
Det mener professor i samfundsvidenskab Bent Greve fra Roskilde Universitet, RUC.
- Mange vil ikke føle, at de får flere penge mellem hænderne. Og det er i virkeligheden det klassiske problem med skattelettelser. De er ekstremt dyre, men den almindelige familie oplever ikke, at de får ret meget, siger han.
I regeringens udspil til en skattereform, der præsenteres tirsdag, er der lagt op til en stigning i beskæftigelsesfradraget, som skal lune hos alle danskere med et job.
De varslede skattelettelser vil koste ni milliarder kroner og betyde en kontant gevinst på mindst 2500 kroner årligt fra 2013 til danskere, der tjener mindst 320.000 kroner. Et beløb, som gradvist vil stige til 4100 kroner i 2022.
Forslaget er i tråd med regeringens ambition om at give danskerne et incitament til at arbejde mere.
Men ifølge Bent Greve bygger politikernes udspil på en misforståelse om, at økonomiske gulerødder får folk til at arbejde mere.
- Nogle vil tværtimod arbejde mindre, hvis de får et fradrag af denne størrelse, fordi de kan opnå samme disponible indkomst, selvom de arbejder færre timer. Det er jo den nederste del af folks indkomst, der bliver berørt, ikke marginalskatten.
Regeringen målretter desuden en større bonus til landets enlige forsørgere for at sikre, at det kan betale sig for dem at arbejde.
Skatteudspillet indeholder et forslag om, at de enlige forsørgeres beskæftigelsesfradrag gradvist skal stige til det tredobbelte i 2022.
- Det kan teoretisk set godt få den ønskede effekt. Der er jo nogen, for hvem det stort set ikke kan betale sig at arbejde, siger Bent Greve og fortsætter:
- Det, der kan være problematisk ved sådan en ordning, er, at man giver folk et incitament til at blive skilt. Man risikerer simpelthen, at folk begynder at regne på, om det kan betale sig at være gift.
/ritzau/