Annonce
Politik

Socialdemokratiet vil løse lægemangel med tvang

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kalder manglen på praktiserende læger flere steder i landet for "katastrofal". Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En tjenestepligt skal løse akut lægemangel i områder af landet, hvor der mangler praktiserende læger, mener S.

Alle unge læger skal tvinges til at arbejde et halvt år i et af de stadigt flere områder af landet, der mangler praktiserende læger. Det mener Socialdemokratiet, der vil indføre en helt ny "tjenestepligt" for unge læger.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Der er katastrofal mangel på praktiserende læger flere steder, og derfor er vi nødt til i en periode ekstraordinært at bede unge læger give et ekstra bidrag, siger S-formand Mette Frederiksen til Jyllands-Posten.

Forslaget er en del af et sundhedsudspil, som partiet præsenterer fredag, og som ifølge formanden skal ses som et "valgoplæg". Udspillet kommer, kort inden regeringen præsenterer sit eget sundhedsudspil.

I dag har 69 procent af de praktiserende læger lukket for tilgang af nye patienter. I 2014 var det tal blot 38 procent. Men hos Yngre Læger kritiserer formand Camilla Rathcke skarpt S-forslaget.

- Det er chokerende, at man vil løse lægemanglen i primærsektoren ved at tvinge alle unge læger til at arbejde som praktiserende læger - vel vidende at det er meget unge og uerfarne læger, siger hun.

Manglen på læger i almen praksis er på få år steget markant og har bredt sig fra yderområderne til også at ramme hovedstaden og større byer som Randers, Esbjerg og Aalborg.

Ifølge Praktiserende Lægers Organisation kan de mange unge læger gøre stor gavn i klinikker med lægemangel. Men formand Christian Freitag advarer mod tvang.

Mette Frederiksen mener ikke, at det er urimeligt at tvinge de unge læger, som får en af de "bedste, længste og dyreste skattefinansierede uddannelser", til at arbejde et halvt år i for eksempel en udkantskommune. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kalder idéen letkøbt og uholdbar.

- Hvilken børnefamilie eller alvorligt syg ældre efterspørger egentlig at møde en socialdemokratisk tvangsudkommanderet yngre læge, der udskiftes hvert halve år, spørger hun.

Heller ikke Lægeforeningen bakker op om Socialdemokratiets forslag. Det understreger formand Andreas Rudkjøbing i en skriftlig kommentar.

- Det er vigtigt, at unge læger vælger at blive praktiserende læger, fordi det er et spændende speciale. Ikke fordi de bliver tvunget til det, siger han i en kommentar til Ritzau.

Sundhedsordfører for Socialdemokratiet Flemming Møller Mortensen er ikke bekymret for at sende unge læger ud med tvang.

- Der er altid en ældre læge bagved, som sikrer kvaliteten for patienten, siger han og tilføjer, at de skal løse problemet med lægemangel.

- For patienternes og de praktiserende lægers skyld beder vi nu nogle læger om at hjælpe i seks måneder.

Socialdemokratiets sundhedsudspil indeholder 13 initiativer og koster 1,25 milliarder kroner årligt. Det skal blandt andet finansieres af, at den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode forlænges med en uge.

Et andet af forslagene går på, at nybagte mødre skal have ret til at blive på sygehuset to dage efter en fødsel. Det skriver Berlingske fredag.

  • Åbningsdebat i Folketinget
    Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kalder manglen på praktiserende læger flere steder i landet for "katastrofal". Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen