Annonce
Politik

Søren Pind stopper som minister og forlader dansk politik

Efter forgæves at have søgt chefstillingen hos Det Kongelige Teater forlader Søren Pind nu dansk politik.

En af Danmarks mest markante politikere forlader den politiske scene, da Søren Pind (V) stopper som uddannelses- og forskningsminister.

Det sker, efter at han var tæt på jobbet som chef for Det Kongelige Teater.

- Jeg føler mig tømt. Jeg har kæmpet med hver en fiber i min krop for dét, jeg troede på i alle år. Jeg har brugt enorme kræfter på det, og jeg mangler den sidste sultne energi, siger Søren Pind til Berlingske.

Overvejelserne om at stoppe begyndte i hans tid som justitsminister.

Pind bekræfter dermed for første gang, at han var en del af slutspillet om den prestigefyldte post i spidsen for Danmarks nationalscene. Jobbet som chef for Det Kongelige Teater endte med at gå til Kasper Holten.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) skriver på Facebook, at han også udtræder af regeringen og fortsætter sit arbejde som folketingsmedlem. Han genopstiller ikke.

Statsministeriet oplyser, at der præsenteres nye ministre og overdrages ressortområder onsdag. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) takker begge for deres flotte indsats.

Senest til sommer næste år skal der afholdes folketingsvalg, og derfor vil statsministeren sætte holdet op til.

Søren Pind ventes at blive erstattet i Folketinget af Martin Geertsen.

Søren Pind uddyber i interviewet med avisen, at han nok havde stillet op til et formandsvalg i partiet, hvis Lars Løkke Rasmussen var gået i 2011.

Men "alt handler om timing".

- Jeg kan da huske, at da vi gik af i 2011, var jeg både udviklingsminister og integrationsminister, og hvor vi lå rigtig godt til i målingerne.

- Det var på det tidspunkt på ingen måde utænkeligt, at det kunne blive sådan. Men det er klart, at så blev strukturerne pludseligt låste, siger han.

Han uddyber, at han forventer, at finansminister Kristian Jensen (V) bliver formand efter Lars Løkke Rasmussen. I 2011 var Kristian Jensen og Søren Pind begge favoritter til at blive næstformand for partiet.

Søren Pind blev for alvor kendt, da han i 1994 bragede ind på rådhuset i København og fire år efter blev bygge- og teknikborgmester. Men overborgmester blev han aldrig.

I 2003 præsenterede Søren Pind med 12 andre Venstre-folk ti liberale teser, som krævede en mere liberal profil. Det sendte chokbølger gennem partiet, og mange afskrev Pind i kølvandet på det.

Siden blev den cand.jur.-uddannede politiker dog i 2011 først minister for udviklingsbistand siden integrationsminister, justitsminister og til sidst uddannelses- og forskningsminister.

Søren Pind har skrevet flere bøger og er foruden sin kærlighed til den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan desuden kendt som en habil sanger.

Hvad den nærmeste fremtid byder på, ved han ikke, ud over at han vil skrive og bruge tid på sine to børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t