Annonce
Politik

Sofie Carsten Nielsens farvel til politik begyndte dagen efter valget

Sofie Carsten Nielsen skal fra 1. maj arbejde for Dansk Industri. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
De Radikales tidligere politiske leder mener ikke, at hun svigter de vælgere, der stemte på hende ved valget.

Det er en svær øvelse at finde det rigtige tidspunkt at forlade politik.

Det siger Sofie Carsten Nielsen (R) mandag, da det kom frem, at hun fra 1. maj skal arbejde for Dansk Industri i en nyoprettet stilling som EU Bio Project Director.

- Det er altid svært at finde den rigtige timing for sådan noget, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afskeden blev mere eller mindre indledt 2. november sidste år, altså dagen efter folketingsvalget, hvor både De Radikale og Sofie Carsten Nielsen fik en vælgerlussing og oplevede stor tilbagegang.

Hun gik selv af som politisk leder for De Radikale den dag.

- Man tager en ting ad gangen, og folketingsvalget var et kæmpe skridt. Jeg havde selvfølgelig arbejdet ud fra, at det skulle være meget bedre på det tidspunkt, siger Sofie Carsten Nielsen.

- Sådan blev det ikke. Det tog jeg konsekvensen af. Åbent og ærligt. Så gav jeg mig selv tid, også lang tid, flere måneder, til at overveje, og jeg har også arbejdet med mine ordførerskaber i mellemtiden. Loyalt og ordentligt. Og da denne mulighed opstod, var det simpelthen for fed en ting, siger hun.

Hverken DI eller Sofie Carsten Nielsen vil røbe, hvornår de to parter præcist begyndte at tale sammen om jobbet. Men det er sket på et tidspunkt efter folkevalget.

Sofie Carsten Nielsen mener ikke, at hun svigter de vælgere, der stemte på hende ved valget.

- Der er også nogle, der synes, det er godt, at jeg er kommet videre. Men jeg tror ikke, at man kan stille alle tilfredse, siger hun.

2467 personer i Københavns Omegns Storkreds satte kryds personligt ved den daværende politiske leder.

Det var en tilbagegang på 6488 personlige stemmer i forhold til folketingsvalget i 2019.

Valget endte som en kæmpe skuffelse for De Radikale, der gik tilbage fra 16 til 7 mandater.

De Radikale anført af Sofie Carsten Nielsen var de facto årsag til, at statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev valget sidste år. De Radikale havde nemlig truet med at vælte den daværende S-regering.

Hun afviser, at nederlaget og egoet er skyld i, at hun nu smutter fra politik.

- Hvis det var egoet, så var jeg nok ikke gået af. Det er ikke egoet. Det er muligheden for at arbejde med noget, som jeg synes, er enormt meningsfyldt, nemlig den grønne omstilling, siger Sofie Carsten Nielsen.

Hun blev valgt ind i Folketinget for De Radikale i 2011. Hun var uddannelses- og forskningsminister fra 2014 til 2015 i den daværende SR-regering.

Fra 2015 til 2020 var hun næstformand i De Radikales folketingsgruppe, hvorefter hun for to et halvt år siden overtog posten som politisk leder.

Det skete, da Morten Østergaard måtte trække sig fra posten efter anklager om at have krænket flere kvinder.

- Det var været 11 fantastiske, udfordrende, svære og lærerige år i Folketinget. Jeg har prøvet mange forskellige ting og leveret. Men når man ikke har den fulde gnist der mere, så skal man også være ærlig, siger Sofie Carsten Nielsen.

Om hun var skiftet til DI, hvis hun og De Radikale var endt i regering, hvilket var planen, vil hun ikke svare på. Hun kalder det for et hypotetisk spørgsmål.

- Hvis og hvis. Så var der sikkert sket andre ting. Jeg er rigtig glad for det her, og jeg bakker op om de beslutninger og den strategi, som ledelsen af folketingsgruppen har, siger hun.

Direkte adspurgt om jobskiftet er et endegyldigt farvel til dansk politik, svarer Sofie Carsten Nielsen:

- Lige nu siger jeg farvel til dansk politik. Det føles godt og ordentligt. Jeg går glad og tilfreds ud af fordøren.

Hun har senest været europa- og forsvarsordfører.

/ritzau/

  • Sofie Carsten Nielsen tiltræder job i Dansk Industri
    Sofie Carsten Nielsen skal fra 1. maj arbejde for Dansk Industri. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokale Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen