Annonce
Politik

Statsminister varsler brexit-hjælp til fiskeriet

Statsminister Mette Frederiksen besøgte torsdag fiskere i Skagen for at snakke om Brexit, der kan koste mange arbejdspladser i Nordjylland. Her er hun ombord i kutteren Milton og vises rundt af skipper Jan Woller. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Statsministeren besøgte torsdag Skagen, hvor danske fiskere frygter tab af tusindvis af arbejdspladser.

Fiskeriet er ikke bare en stor økonomisk gevinst for Danmark, men også en del af Danmarks kultur og danskernes identitet. Derfor vil regeringen gøre, hvad man kan for at hjælpe de danske fiskere igennem det usikre brexit-forløb, når Storbritannien forlader EU.

Det fastslår statsminister Mette Frederiksen (S), der torsdag besøgte de danske fiskere i Skagen.

- Der er ingen tvivl om, at der er mange arbejdspladser på spil. Og det er i en del af landet, hvor vi ikke bare kan være sikre på, at der opstår nye arbejdspladser, siger Mette Frederiksen.

Hun henviser til, at fiskerikommunerne med hjemstavn for både kuttere og forarbejdning af råvarer især findes i Nordjylland.

- Fiskeriet er vigtigt erhverv for Danmark og i særdeleshed for Nordjylland, siger Mette Frederiksen.

Det var Danmarks Fiskeriforening og Nordjyske Fiskerikommunenetværk, der havde inviteret statsministeren til Skagen.

Her mødte Mette Frederiksen borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen, samt formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

Ifølge Svend-Erik Andersen er brexit-situationen kritisk for de danske fiskere:

- Dansk fiskeri henter omkring en tredjedel af omsætningen i britisk farvand. Hvis der ikke nås en ordentlig aftale, kan det betyde, at tusindvis af mennesker mister deres arbejde. Ikke bare i fiskeriet, men også i alle følgeerhvervene, siger Svend-Erik Andersen.

Mette Frederiksen varsler dog, at der vil være hjælp til fiskerne fra regeringen, hvis det skulle ende med et brexit, der afskære adgangen til britisk farvand.

- Helt overordnet kan jeg sige, at skulle vi i mod vores forventning ende i en situation med et hårdt brexit uden en aftale, så lader vi ikke dansk fiskeri stå alene tilbage. Så vil er være behov for at hjælpe til på den ene eller den anden måde. Hvordan det præcis skal foregå er for tidligt at sige noget om, siger Mette Frederiksen.

Hun understreger dog, at regeringens hovedfokus er at gøre, "hvad vi kan for at der bliver forhandlet et godt resultat hjem".

- Alle ved, at det her er svært. Og der mangler rigtig meget i forhandlingerne med briterne, før der er et resultat. Men det er det, der er vores hovedprioritet, siger Mette Frederiksen.

Spørgsmål: Tror du det vil lykkes at indgå en aftale, så dansk fiskeri kan fortsætte på nogenlunde de samme vilkår som nu?

- Der er ikke noget, der er umuligt. Vi har en gensidig interesse i at lande et godt resultat. Det har EU, men det har Storbritannien også. Så vi sætter alle sejl til for at få en aftale, siger Mette Frederiksen.

  • Statsminister Mette Frederiksen på besøg hos fiskere i Skagen
    Statsminister Mette Frederiksen besøgte torsdag fiskere i Skagen for at snakke om Brexit, der kan koste mange arbejdspladser i Nordjylland. Her er hun ombord i kutteren Milton og vises rundt af skipper Jan Woller. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing