Statsministerens forslag om nyt jobfradrag koster job

Der er brug for flere hænder på det danske arbejdsmarked, forklarede regeringen, da den i sidste uge fremlagde sit udspil til en skattereform.

Men nu viser Finansministeriets egne regnestykker, at ikke alle forslagene i skatteudspillet vil øge beskæftigelsen i Danmark. Snarere tværtimod, skriver Jyllands-Posten.

Regeringens forslag om et "særligt jobfradrag", der er målrettet de lavestlønnede, kan koste 1500 personer i beskæftigelse på sigt. Det viser beregningerne.

Jobfradraget skal gå til folk med en løn på mere end 174.000 kroner om året. Fradraget vil gradvist blive aftrappet, når lønnen overstiger 394.000 kroner.

Men det er altså aftrapningen, der ifølge beregningerne svækker beskæftigelsen, lyder det fra de økonomer, som Jyllands-Posten har talt med.

Det skyldes, at den økonomiske gevinst ved at arbejde mere bliver ekstra hårdt beskattet, når fradraget bliver aftrappet, hvilket vil få folk til at arbejde mindre.

Regeringen mener derimod, at jobfradraget skal ses i sammenhæng med et andet forslag i udspillet om at fjerne loftet over det eksisterende beskæftigelsesfradrag.

Det vil så betyde, at skatteudspillet ikke vil have en negativ effekt på beskæftigelsen, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Han erkender dog, at skattelettelsen i bunden trækker jobtallet ned.

- Men den del af forslaget handler om at skabe rimelighed: At det for lavtlønnede skal kunne betale sig at arbejde, siger han til Jyllands-Posten.