Annonce
Politik

Statsrevisorer: For tætte bånd mellem landbrug og styrelse

Næstformand for statsrevisorerne Klaus Frandsen mener, at der er for tætte bånd mellem landbruget og administrationen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Landbrug & Fødevarer erkender pres på styrelse, men siger, det handlede om at sætte fart på sagsbehandlingen.

Det er for dårligt, at Landbrugsstyrelsen i op mod 16 år ikke har kontrolleret ordentligt, når det kommer til at udbetaling af landbrugsstøtte. Og det tyder på, at forholdet mellem erhvervet og staten er for tæt.

Det siger næstformand for Statsrevisorerne Klaus Frandsen (R) onsdag, efter at Statsrevisorerne har fremlagt skarp kritik af kontrollen med landbrugsstøtte.

- Det er ikke godt nok. Det er det bare ikke, siger han.

Han henviser til, at der også har været kritik af kontrollen med fiskekvoter, dyretransporter og tilsyn på fiskeriområdet.

- Det indtryk, man får, er, at der ikke i departementet er en sammenhæng, hvor man ser på, hvordan man forvalter dette her ordentligt.

- Der er en kultur i departementet om, hvordan dette her skal foregå, der ikke er på plads, siger Klaus Frandsen.

Statsrevisorernes beretning viser også, at interesseforeningen Landbrug & Fødevarer har lagt pres på embedsværket.

Direkte adspurgt om, hvorvidt forholdet mellem administrationen og erhvervet er for tæt, svarer Klaus Frandsen:

- Ja, det er svært at få andet indtryk.

Statsrevisorernes beretning viser, at Landbrugsstyrelsen i årevis ikke har kontrolleret godt nok, når det kommer til udbetaling af landbrugsstøtte for milliarder af kroner.

Og det selvom man har været opmærksom på, at der skulle kontrolleres og er blevet præsenteret for sager, der er suspekte.

- Vi kan kun spekulere om, hvorfor det er sket. Vi kan ikke se, hvad motivet har været, siger Klaus Frandsen.

Også Enhedslistens statsrevisor, Pelle Dragsted, mener, at sagen om den manglende kontrol maner til eftertanke.

- Jeg er ærligt talt chokeret. Man har med stor sandsynlighed udbetalt støtteordninger i strid med EU's regler og love. Og man har gjort det fra ministeriets side vel vidende, at der var et problem, siger han og fortsætter:

- Helt personligt mener jeg, at med de sager, vi har set, er eller har der været alt for tætte relationer mellem administrationen og erhvervet.

Det vides ikke præcist, hvor mange penge der kan være snydt for.

Landbrug & Fødevarer har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.

I stedet har organisationen sendt en skriftlig kommentar.

- Det er svært at være uenig i, at sagsbehandlingen i Landbrugsstyrelsen var stærkt kritisabel i den her periode, skriver klimadirektør Niels Peter Nørring.

Landbrug & Fødevarer erkender, at man lagde et pres på styrelsen. Det handlede ifølge organisationen om at få sat fart på sagsbehandlingen.

- De sager, hvor vi har presset på, er netop sager, hvor miljøgodkendelserne var ved at udløbe.

- Sådanne godkendelser kræver et kæmpe forarbejde, koster mange penge og er jo en forudsætning for, at et projekt overhovedet kan blive til noget, skriver Niels Peter Nørring.

  • Statsrevisorerne holder doorstep
    Næstformand for statsrevisorerne Klaus Frandsen mener, at der er for tætte bånd mellem landbruget og administrationen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Nu sker det: Fra i dag kan du brevstemme

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland