Dårlig information og kompensation hos DSB og Banedanmark kan reducere passagertal, mener Statsrevisorer.
DSB og Banedanmark er ikke gode nok til at informere og kompensere togpassagerer ved forsinkelser og aflysninger.
Det konkluderer Statsrevisorerne, der retter kritik af selskaberne bag tognettet.
- En af de vigtige ting er, at man ikke informerer, når togpassagerer venter på et forsinket tog. Ikke mindst når der er aflysninger, er det tit, at kommunikationen faktisk mangler. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, siger Henrik Thorup (DF), der er formand for Statsrevisorerne.
Den er også gal med kompensationen, som DSB skal give togpassagerer, der er ramt af forsinkelser eller aflysninger.
- Det er fordi, de ikke har styr på det inde hos DSB. Det er i højeste grad kritisk, fordi passagerer skal have den rigtige kompensation - hverken mere eller mindre, siger Thorup.
Det er ikke meningen, at passagerer skal "kæmpe" for at få, hvad de har krav på, mener Statsrevisorerne. Derfor anbefaler de, at DSB øger kendskabet til passagerernes rettigheder og gør den økonomiske kompensation automatisk.
Ifølge beretningen udebliver kompensationen, som nogle passagerer har ret til. Andre får en større kompensation, end de bør. Det sidste er et problem, som DSB har kendt til siden 2016.
Den manglende tilfredshed kan blive et stort problem for DSB, fortæller formanden.
- Det er ikke noget, som passagererne kan være tjent med. Dermed kan det være, at de helt opgiver at bruge DSB.
DSB arbejder "ret kraftigt" på at få hurtigere trafikinformationer, fortæller Thorup og vurderer, at der er håb.
Ifølge Banedanmark koster togforsinkelser og aflysninger samfundet 1,1 milliard kroner om året.
DSB og Banedanmark deler ansvaret for at informere om forsinkelser og aflysninger.
Passagerrettighederne har eksisteret siden 2007, og Statsrevisorerne anbefaler, at transportministeren analyserer, hvad der kan forklare, at det ikke er lykkedes at nå et tilfredsstillende niveau af information og kompensation.
Det fremgår af beretningen, at DSB og Banedanmark ikke lever op til egne målsætninger på området.
Statsrevisorerne består af et kollegium på seks medlemmer, hvor Klaus Frandsen (R) er næstformand.
De øvrige medlemmer er Henrik Sass Larsen (S), Villum Christensen (LA), Frank Aaen (EL) og Britt Bager (V).