Annonce
Politik

Statsrevisorerne: Indsatsen over for dømte halter

Kriminalforsorgens direktør, Thorkild Fogde, erkender, at man ikke har fået fuldbyrdet straffe til dømte godt nok. Han peger samtidig på, at Kriminalforsorgen er i gang med at tage hånd om problemet. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Kriminalforsorgen har forsømt at fuldbyrde straffe til dømte på god nok vis, konkluderer Statsrevisorerne.

Justitsministeriet har ikke gjort sit arbejde godt nok med at sikre, at straffe til dømte bliver fuldbyrdet, både i og uden for fængslerne.

Det konkluderer Statsrevisorerne fredag i en beretning, der udtrykker kritik.

Ifølge straffuldbyrdelsesloven skal Kriminalforsorgen, der hører under Justitsministeriet, sikre, at dømte straffes i overensstemmelse med dommen og lovgivningen. Kriminalforsorgen skal også støtte de dømte til en tilværelse uden kriminalitet.

Det er slet ikke opfyldt i tilstrækkelig grad, konkluderer Statsrevisorerne.

- Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Justitsministeriet ikke har sikret en tilfredsstillende fuldbyrdelse af straffe til dømte i og uden for fængslerne, lyder det i beretningen.

Formanden for Statsrevisorerne, Henrik Thorup (DF), siger til Ritzau, at det påvirker retsfølelsen i samfundet negativt, når en stor del af dommene ikke bliver fuldbyrdet rettidigt.

- Det er jo til grin, kan man sige, og det er ikke meningen med det. Når man får en dom, skal de fylde den, og Kriminalforsorgen gør det altså ikke i mange tilfælde, siger han.

Statsrevisorerne kritiserer desuden, at Kriminalforsorgens beskæftigelsesindsats og kriminalpræventive indsats over for ubetinget dømte, der afsoner i fængsler og arresthuse, ikke har været helt tilfredsstillende.

Justitsministeriet har en frist på to måneder til at komme med svar på, hvordan man vil rette op på problemerne.

- Det står i loven, hvad det er, de skal gøre, og det gør de ikke.

- Så det må være ret simpelt umiddelbart for en minister at sige, at "det gør vi", siger Henrik Thorup.

Hos Kriminalforsorgen forklarer direktør Thorkild Fogde, at man i lang tid har været i gang med at stramme op.

- Det er selvfølgelig meget beklageligt, og det beklager vi.

- Derfor har vi også identificeret det her problem og iværksat et arbejde med at få det strammet op, siger han.

Thorkild Fogde gør samtidig opmærksom på, at de største kritikpunkter retter sig mod håndteringen af sager med personer, der har begået de mindst farlige forbrydelser.

- Det vil sige tilsynsarbejdet, tilsynet med betinget dømte, fodlænkeafsonere og til dels med prøveløsladte, siger han.

Kriminalforsorgen har blandt andet konstateret, at praksis ved overtrædelser har været for uensartet.

- Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, siger Thorkild Fogde.

- For det skal selvfølgelig være sådan, at hvis man overtræder et vilkår for sin betingede dom eller fodlænkeafsoning, så skal det have den samme konsekvens, uanset om man afsoner i Aalborg eller Roskilde, siger han.

Statsrevisorerne består af et kollegium på seks medlemmer.

Ud over Henrik Thorup er det Klaus Frandsen (R), som er næstformand, samt Henrik Sass Larsen (S), Villum Christensen (LA), Frank Aaen (EL) og Britt Bager (V).

  • Thorkild Fogde skal være ny direktør i Kriminalforsorgen Thorkild Fogde
    Kriminalforsorgens direktør, Thorkild Fogde, erkender, at man ikke har fået fuldbyrdet straffe til dømte godt nok. Han peger samtidig på, at Kriminalforsorgen er i gang med at tage hånd om problemet. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t