Annonce
Politik

Tålt ophold: Ministerium nøler i 97 dage

Af de 37 udlændinge, der lever på såkaldt tålt ophold i Danmark, kan flere være pålagt ulovlige krav om overnatnings- og meldepligt i asylcentret Sandholm, skriver Information.

Det vurderer eksperter, efter Højesteret den 1. juni i en principiel sag afgjorde, at de danske myndigheder havde brudt iraneren Elias Karkavandis ret til bevægelsesfrihed ved at tvinge ham til at overnatte i Sandholm og melde sig dagligt.

Ikke desto mindre har Justitsministeriet efter 97 dage stadig ikke rettet ind efter Højesterets afgørelse. Flere af de 37 udlændinge på tålt ophold kan derfor fortsat være pålagt indgreb, som kan være ulovlige i lyset af den principielle dom.

Justitsministeriet oplyser til Information, at ministeriet fortsat er ved at tage stilling til dommen, og at de enkelte sager derfor endnu ikke er taget under behandling.

- Det må på baggrund af dommen antages, at en række udlændinge er pålagt en opholdspligt, der er retsstridig, siger professor i forfatningsret på Københavns Universitet Jens Elo Rytter.

- Når man får sådan en meddelelse fra Højesteret, mener jeg, man straks skal gå i gang med at se de sager igennem, man har. Hvis man efter tre måneder ikke har gjort noget, er det alt for sent, mener jeg. Det er kritisabelt, tilføjer han.

Også professor dr.jur. på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen er skeptisk over for den lange reaktionstid.

Han vurderer at, det i nogle sager kan vise sig at være "risikabelt at opretholde de tidligere afgørelser om opholdspligt på trods af højesteretsdommen".

- Ikke mindst for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan det blive en slags skærpende omstændighed, at myndighederne har opretholdt pålæggene så lang tid efter højesteretsdommen, siger han til avisen.

/ritzau/

Annonce
Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Erhverv

Vejrø-milliardær gør vildt køb af flamboyant englænder

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

Vil lokke nye til: Prøv at bo her før du køber

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg