Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gør det umiddelbart forud for onsdagens EU-topmøde i Bruxelles klart, at hun og andre EU-ledere vil benytte mødet til at opretholde presset mod Østrig og Luxembourg for at samarbejde mere i jagten på skattesnydere.
- Hvor langt kan vi så nå? Det afhænger jo i høj grad af de to mest negative lande i forhold til de her spørgsmål. Indtil videre ser det ikke ud til, at de to lande lader sig bevæge, konstaterer Thorning.
Statsministeren identificerer Østrig og Luxembourg som "de to mest genstridige lande" i et markant flertal af EU-landenes forsøg på at gøre en samlet indsats for at høste nogle af de skønnet 7500 milliarder kroner, EU-landenes statskasser årligt går glip af i skat.
Økonomi- og finansministrene enedes i sidste uge om, at EU kan indlede forhandlinger med tredjelande - især Schweiz - om at udveksle informationer om deres statsborgeres indeståender på bankkonti i udlandet.
Men Østrig og Luxembourg holder igen med at gå med i samme informationsudveksling inden for EU, sådan som der er lagt op til i en udvidelse af det allerede eksisterende rentebeskatningsdirektiv.
Statsministeren tvivler på, at de to lande opgiver deres modstand på onsdagens topmøde. Men håber, at det sker inden årets udgang.
- Bare det faktum, at vi har sagen oppe i dag, lægger i sig selv pres på de to lande, siger hun.
Udover den intensiverede skattejagt skal Thorning og EU-kollegerne på topmødet tale om, hvordan EU's energipolitik kan bidrage til at sætte gang i den økonomiske vækst. Thorning er særligt optaget af at sikre, at det ikke sker på bekostning af klimaet.
- Hvis vi sikrer en fuld gennemførelse af EU's energimarked og arbejder for en omstilling fra fossile brændstoffer til bæredygtig energi, vil det i sig selv kunne presse energiomkostningerne ned, siger statsministeren.
Et sidste muligt punkt på det formentlig bare fire timer lange EU-topmøde er spørgsmålet om EU's våbenembargo over for Syrien.
Statsministeren mener fortsat ikke, at EU skal droppe embargoen. Men hun er åben for at høre de britiske og franske argumenter for at kunne bevæbne oppositionen.
- Våbenembargoen stopper, hvis der ikke er enstemmighed om det. Vi må nok forudse, at det er en diskussion, der vil komme op igen og igen.
- Med det udgangspunkt, vi har her, så mener vi, at det er væsentligt, at vi ikke militariserer konflikten yderligere, siger Thorning.
/ritzau/