Nu uddyber statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) en udtalelse, hun kom med på sit tirsdagspressemøde.
Flere har været på nakken af hende for at sige, at en ændret genoptjeningsperiode ikke hjælper de mennesker, som er i fare for at falde ud af dagpengesystemet. Men nu præciserer hun:
- Man kan jo ikke diskutere, at hvis der er kortere genoptjeningsperiode, så er det nemmere at blive i dagpengesystemet. Det ved alle jo.
- Men man kan heller ikke diskutere, at hvis man er i en situation, hvor man ikke har arbejdet i de sidste par år, så er man stadig i risiko for at falde ud. Og der vil en ændret genoptjening jo ikke gøre sådan en stor forskel, siger Thorning.
Både Enhedslisten, AK-Samvirke og en arbejdsmarkedsforsker har netop påpeget, at en kortere genoptjeningsperiode hjælper flere af de langtidsledige, som har arbejdet i kortere perioder, mellem de har modtaget dagpenge.
På tirsdagens pressemøde svarede Helle Thorning-Schmidt spørgsmålet om at forkorte genoptjeningsperioden med ordene:
- Nu kan et ændret genoptjeningskrav jo ikke hjælpe de mennesker, som er i fare for at falde ud af dagpengesystemet.
Til spørgsmålet om, hvorfor statsministeren tirsdag sagde, at en ændret genoptjeningsperiode ikke vil hjælpe nogen, svarer Helle Thorning-Schmidt:
- Det synes jeg heller ikke, jeg sagde. Jeg siger bare, at det mest akutte problem, det er dem, der risikerer at falde ud nu og her. Og hvis de for eksempel slet ikke har haft noget arbejde i de sidste par år, så vil de falde ud af dagpengesystemet.
- Og for dem hjælper det ikke, at man ændrer genoptjeningen. De vil stadig stå med et meget akut problem, som kan mærkes i deres privatøkonomi, fordi de måske mister forsørgelsesgrundlaget.
Verner Sand Kirk, der er direktør for a-kassernes organisation AK-Samvirke, vurderer, at det vil hjælpe mellem 20 og 25 procent af de udfaldstruede, hvis genoptjeningskravet ændres fra 52 uger til de 26, som det var før dagpengereformen.
/ritzau/