Annonce
Politik

Thorning tør pludselig regne med EU-rabat

Før det blev en del af regeringens egen 2020-plan, kritiserede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) den tidligere VK-regering for at gøre 2020-regnestykket færdigt med en såkaldt rabat på EU-kontingentet på en milliard kroner årligt frem mod 2020.

- Kan man indkassere syv milliarder kroner? Det vil jeg være meget forsigtig med. Jeg vil advare meget mod det. Det vil være dybt uansvarligt, udtalte Helle Thorning-Schmidt til Jyllands-Posten i maj 2011, da VK-regeringen havde fremlagt sin 2020-plan.

Også SF's formand, Villy Søvndal, udtalte i samme avis, at han ikke anså EU-rabatten som penge, man kunne sætte to streger under.

- Det vil være funny money, sagde Villy Søvndal.

I mellemtiden er EU-rabatten nu også blevet en del af S og SF's egen 2020-plan.

Helle Thorning-Schmidt ønsker ikke umiddelbart at kommentere på, hvorfor hun pludselig selv har inddraget EU-rabatten i regeringens 2020-plan.

Men ligesom VK-regeringen budgetterer Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal nu med, at en rabat på EU-kontingentet skal indbringe en milliard kroner om året frem mod 2020.

Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at EU-rabatten er blevet mere sikker, end den var, da VK-regeringen fremlagde sin 2020-plan.

Danmark er nemlig fortsat ikke nævnt blandt de lande, kommissionen vil give en rabat - selv om både den tidligere og nuværende regering har kæmpet for, at Danmark - så længe rabatordningen stadig findes - også bør få rabat.

I det skriftlige oplæg fra 2011 står kun Storbritannien, Tyskland, Holland, Østrig og Sverige nævnt som lande, der betaler mere til EU, end de får tilbage i støtte - og som derfor foreløbig får lov til at bevare deres rabatter.

Det betyder reelt, at det er dyrere for Danmark at være medlem af EU end for de lande, der får rabatter.

Ifølge beregninger fra Folketingets EU-oplysning koster EU-medlemskabet 3448 kroner per dansker, mens briterne slipper med 1880 kroner per næse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig