Annonce
Politik

Thulesen holder dør åben for ny pensionsplan med S efter valg

Dansk Folkepartis stemmer står til at blive afgørende for, hvorvidt og hvornår en eventuel socialdemokratisk pensionsplan kan blive til virkelighed. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

DF er klar til at drøfte S-plan om tidlig pension på trods af aftale med regeringen og De Radikale.

Knap har DF-leder Kristian Thulesen Dahl skrevet under på en pensionsaftale med Løkke-regeringen, før han åbner for at gå sammen med Socialdemokratiet efter valget om partiets store slagnummer, en ny ret til tidlig folkepension.

Det skriver Jyllands-Posten.

I aftalen mellem regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti er netop det spørgsmål ellers henlagt til en kommission, der skal undersøge en differentieret pensionsalder.

Socialdemokratiet vil indføre det hurtigst muligt, men regeringen, De Radikale og DF er ifølge aftaleteksten enige om, at det først skal undersøges "med virkning fra 2040".

Thulesen fastslår imidlertid over for Jyllands-Posten, at han er åben for at forhandle om en tidlig folkepension, der kan træde i kraft tidligere end 2040.

- Afskriver jeg mig muligheden for at diskutere pensionssystemet fra nu og til 2040? Nej. Det vil jeg fortsat gerne diskutere, siger DF-formanden.

Han efterlyser dog, at Socialdemokratiet fremlægger en konkret model, som diskussionen kan basere sig på.

Dansk Folkepartis stemmer står til at blive afgørende for, hvorvidt og hvornår den socialdemokratiske plan kan blive til virkelighed.

Thulesen selv afviser, at det kan ske i næste valgperiode. Det kræver, at S opsiger det politiske forlig, der betyder, at pensionsalderen vil stige i de kommende år. Det har S hidtil afvist.

- Og så kan det først træde i kraft efter et nyt folketingsvalg, siger Thulesen til Jyllands-Posten.

I praksis kan det skubbe realiseringen af S-planen op mod fire år ud i fremtiden.

S-formand Mette Frederiksen kritiserer Thulesen for at "gemme sig bag forligsteksterne".

- Jeg vil kæmpe for en ret til tidligere folkepension, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at det vil Dansk Folkeparti selvfølgelig også gøre efter et valg, sagde hun torsdag til TV2.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har luftet idéen om at lægge låg på den stigende pensionsalder. Men det kan ifølge Løkke først ske fra 2040, hvor der er det nødvendige overskud i statskassen.

Til den tid ventes pensionsalderen at være 70 år.

  • Skivemødet i Jenle
    Dansk Folkepartis stemmer står til at blive afgørende for, hvorvidt og hvornår en eventuel socialdemokratisk pensionsplan kan blive til virkelighed. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig