Annonce
Politik

Topmøde-citater: Om bagholdsangreb, foragt og Vatikanet

Helle Thorning-Schmidt (S), Danmarks statsminister:

- Vi står i en situation, hvor ledigheden blandt de unge har udviklet sig til at blive Europas dårlige samvittighed.

- Det skal vi lave om på. Men det er ikke sådan, at et enkelt møde i Det Europæiske Råd er det, der skal til for at få vendt ungdomsarbejdsløsheden.

- Jeg synes, det er en meget vigtig beslutning, vi har truffet i dag. Det er vigtigt for Serbien og også meget vigtigt for EU. (Om optagelsesforhandlingerne med Serbien)

Angela Merkel, Tysklands forbundskansler:

- Vi skal skaffe arbejdspladser til folk, og vi bør ikke fremsætte falske løfter. Men det ville være skønt, hvis de unge i Europa for en gangs skyld kan mærke, at vi gør noget.

- Det vigtigste er at forbedre vores konkurrenceevne. Det drejer sig ikke om at oprette flere bøtter med penge.

- Jeg har kun foragt til overs for dette. Det er meget, meget vanskeligt, faktisk utåleligt for folk, der hver dag på går på arbejde og tjener deres penge på helt almindelig vis. (Om afsløringer af, at irske bankfolk løj, da de bad om nødkredit i 2008)

José Manuel Barroso, EU-Kommissionens portugisiske formand:

- I nogle områder af Europa har vi en social nødsituation.

Martin Schulz, EU-Parlamentets tyske formand:

- Rådet er en lille smule som Vatikanet og konklavet. Jeg har lært i løbet af de seneste seks måneder, at man ikke skal tale om rådet, ligesom man ikke taler om konklavet. (Om medlemslandene i rådet)

- Vi har brugt 700 milliarder euro på at redde euroen og bankerne. Til bekæmpelse af ungdomsledigheden er der nu til gengæld kun sølle seks milliarder euro.

- Med et forhalet skræksekund på halvandet år opdager stats- og regeringscheferne pludselig, at vi her har at gøre med et meget stort problem.

Werner Faymann, Østrigs forbundskansler:

- De seks milliarder til ungdomsbeskæftigelsen er en start. Vi har egentlig brug for det beløb hvert år. Der er altid den fare ved vores beslutninger, at de ikke rækker.

- Det er altafgørende, at de unge ikke bliver skuffede og frustrerede og uden håb.

- Man ved aldrig med Cameron. Men jeg håber det bedste (Adspurgt, hvorvidt den britiske regeringschef vil blokere for noget på fredagens møde)

David Cameron, Storbritanniens premierminister:

- I denne by bør man være forberedt på et bagholdsangreb hvert minut, det kan være.

- Jeg har afværget dette seneste forsøg på at skære i vores rabat (på EU-budgettet, red.)

Fredrik Reinfeldt, Sveriges statsminister:

- Mange europæere føler, at der har været mange år med finanskrise og dårlig økonomi. De oplever Europa mere som snak end resultater.

- Mange synes, det er for få penge. Der er meget andet, der skal gøres for, at der bliver flere job. Det handler om at få det indre marked til at fungere, at få serviceydelserne til at vokse og om bedre frihandelsaftaler.

Jean-Claude Juncker, Luxembourgs premierminister:

- Vi kan ikke lade stå til og se en hel generation blive fanget i starthullerne.

- De færreste lande gjorde noget dengang. Jeg håber, det lykkes bedre denne gang. (Om at EU allerede i 1997 indførte en lignende ungegaranti, som topmødet nu har vedtaget. Dengang skulle de unge i arbejde efter seks måneder, nu efter fire)

Mark Rutte, Hollands premierminister:

- Vi kan poste penge i det her, men det vil kun fungere, hvis landene er parate til at gennemføre arbejdsmarkedsreformer. (Om bekæmpelsen af ungdomsledigheden)

Herman Van Rompuy, EU's præsident:

- Det er så sandelig et historisk øjeblik for Kroatien. I har altid været europæere. Nu er I fuldgyldige medlemmer af vores Europæiske Union.

Dalia Grybauskaite, Litauens præsident, der mandag overtager EU-formandskabet:

- Det er godt, at det er på plads. Det er sikkert ikke optimalt eller ideelt, men beslutningen er truffet, og for mig som kommende præsident bliver der mindre arbejde. (Om det kompromis om EU's langtidsbudget, der faldt på plads torsdag formiddag)

(Kilder: Ritzau, dpa, Reuters, AFP, TT, APA)

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud