Annonce
Politik

Tre røde partier er enige om klimamål på 70 procent

Ifølge et af partierne i forhandlingerne om dannelsen af en ny regering er en fælles klimamålsætning på plads.

Danmark får en af de mest ambitiøse - måske den mest ambitiøse - klimamålsætning i hele verden. I hvert fald hvis det lykkes Mette Frederiksen at danne en rød regering.

Onsdag aften mødes Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten på Christiansborg for at diskutere klima. Ifølge et af de partier, der deltager i forhandlingerne, så er der nu enighed om, at Danmark skal reducere drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Målsætningen gør Danmark til et af de mest ambitiøse lande på klimaområdet. Men den vil samtidig betyde, at der skal investeres i klimaområdet, og det kan betyde forringelser for blandt andre landbruget.

De Radikale var dog ikke med i mødet. Dermed er det ikke alle fire partier i forhandlingerne om dannelsen af en ny regering, som står bag klimamålet. Så der er altså indtil videre ikke indgået delaftaler i regeringsforhandlingerne.

Onsdag var der ellers spirende tro på, at rød blok onsdag aften kunne have samles om klimamålet. Der var optimistiske meldinger fra Pia Olsen Dyhr (SF) og Pernille Skipper (EL) efter dagens første forhandlingsmøder.

Men De Radiales leder Morten Østergaard overraskede de øvrige partiledere i rød blok ved at sige nej til at møde op onsdag aften til det fælles forhandlingsmøde, som han blev inviteret til af den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S).

I valgkampen skærpede De Radikale ellers partiets egen klimaplan, der i sig selv ville give en reduktion på 65 procent i 2030. I valgkampen stillede Morten Østergaard sig skulder ved skulder med SF og Enhedslisten med kravet om en reduktion på 70 procent.

Måske derfor fik Morten Østergaards afbud onsdag usædvanligt hårde ord med på vejen af Pia Olsen Dyhr. Før aftenens møde i Landstingssalen sagde SF-formanden:

- Jeg er dybt forundret over, at Radikale Venstre ikke ankommer. Det er jo sådan, man får indflydelsen. Så jeg er meget overrasket over, at Radikale Venstre bliver væk.

- Et af de emner, som vi allesammen og befolkningen har været mest optaget af, er at få en grøn regering. Unge har demonstreret og vi har demonstreret med dem.

- Nu er vi endelig ved at være på plads, og så undrer det mig, at Radikale Venstre ikke kan møde op til noget, jeg også troede, de mente var vigtigt, sagde Pia Olsen Dyhr før mødet.

De Radikale ønsker vished for økonomien i den grønne omstilling - og klarhed over andre punkter i forhandlingerne, som eksempelvis udlændingepolitikken, før man nikker ja til resultater i forhandlingerne.

Dermed står Mette Frederiksen nu med noget blandet udkomme af onsdagens anstrengelser.

På den ene side viser hun, at der kan skabes enighed med venstrefløjen. Hun er ved at bane vej til en regeringsdannelse med SF og Enhedslisten. Og samtidig løse en af de opgaver, hun fik mandat til af vælgerne: En øget grøn omstilling.

På den anden side er De Radikales afbud den første krise i forhandlingerne. Mette Frederiksen forsøger at danne en ét-parti-regering med støtte fra de tre partier: De Radikale, SF og Enhedslisten.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t