Annonce
Politik

Troels Lund og Alex Vanopslagh besøger Zelenskyj

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og partileder for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, i nattoget fra Przemysl i Polen til Kyiv i Ukraine mandag. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er tirsdag i Ukraine, hvor luftforsvar har været på dagsordenen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er tirsdag i Ukraine, hvor han har holdt et møde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

- Ukraine sætter stor pris på Danmarks støtte, som har været stærk siden de første dage af krigen, skriver Volodymyr Zelenskyj i et opslag på det sociale medie X og nævner, at Danmark har sendt 12 militære støttepakker til landet.

- Vi diskuterede yderligere skridt for at styrke vores luftkapacitet og luftforsvar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På billeder fra besøget kan det ses, at også partileder Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance er med på turen. Han er blevet inviteret af forsvarsministeren, oplyser Liberal Alliance.

Troels Lund Poulsen siger til Ritzau i Kyiv, at det har været et "meget hektisk", men også et "meget opløftende" besøg.

Han bekræfter, at der er blevet talt om luftforsvar og mere specifikt den danske donation af F-16-kampfly. Det er blandt andet sket på et møde med Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov.

Det er stadig planen, at F-16-flyene kommer "til at flyve forhåbentlig her i starten af 2024", lyder det fra Troels Lund Poulsen.

Tilbage i august meddelte Danmark, at Ukraine vil modtage 19 F-16-fly i en donation.

Inden flyene skal til Ukraine, skal ukrainske soldater trænes i at flyve F-16-flyene. Det foregår blandt andet på Skrydstrup-basen i Danmark.

Samme dag, som donationen af kampflyene blev annonceret, landede Volodymyr Zelenskyj i Danmark, hvor han blandt andet besøgte Skrydstrup.

På mødet med Volodymyr Zelenskyj tirsdag blev der udover militærdonationer talt om, hvordan der kan skabes "vækst og udvikling" i Ukraine.

- Der tror jeg, at der er en god mulighed for at udfolde det samarbejde noget mere, siger Troels Lund Poulsen, der forventer at besøge landet igen snart sammen med danske virksomheder.

Troels Lund Poulsens besøg i Ukraine kommer, dagen efter at Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, trak sig fra dansk politik.

En lang række Venstre-profiler har peget på Troels Lund Poulsen som partiets næste formand, men han har endnu ikke ville forholde sig til den mulighed.

Det ville han heller ikke under besøget i Kyiv tirsdag, men han noterede sig den opbakning, han har modtaget fra partifæller.

/ritzau/

  • Forsvarsministeren i Ukraine
    Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og partileder for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, i nattoget fra Przemysl i Polen til Kyiv i Ukraine mandag. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud