Der er vist en bred opbakning i dansk politik til ukrainernes frihedskamp, mener Troels Lund Poulsen (V).
Da russiske tropper for et år siden invaderede Ukraine og startede den største væbnede konflikt set på europæisk jord siden Anden Verdenskrig skubbede de til hele den internationale verdensorden.
Det har på mange måder også rusket ved hele dagsordenen i dansk politik.
- Jeg synes, krigen i Ukraine har understreget og vist, at det har været muligt at vise en bred dansk politisk opbakning til ukrainernes frihedskamp.
- Det har både vist sig i forhold til aftalen om det nationale kompromis for et år siden, men også i forhold til en bred opbakning til de mange donationer, der er givet fra dansk side, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Ti dage efter Ruslands angreb på Ukraine indgik Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, SF og De Konservative aftalen "Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik", som skulle øge forsvarsudgifterne med 20 milliarder kroner årligt.
Siden da har der også været et folketingsvalg, der efterfølgende resulterede i en bred regering hen over midten.
- Det er ikke sådan, at ideen om en bred regering udspringer af konflikten i Ukraine. Det var noget, som blev skabt i de seks uger, vi forhandlede regeringsgrundlaget på Marienborg.
- Men der blev skabt en tillid i forbindelse med forhandlingen af det nationale kompromis, som havde en betydning, da vi efter folketingsvalget satte os ned og kiggede på muligheden for at danne en bred regering, siger Troels Lund.
Ifølge Troels Lund har krigen understreget vigtigheden af et stærkt internationalt samarbejde.
- Det, at vi nu er med i det europæiske forsvarssamarbejde, er også en konsekvens af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation, som er skabt i kølvandet på Ukraine, siger Troels Lund med henvisning til, at Danmark den 1. juni 2022 afskaffede forsvarsforbeholdet efter en folkeafstemning.
Krigens konsekvenser rækker også ud over udenrigs- og sikkerhedspolitik, mener Troels Lund.
Den grønne omstilling er nu ikke længere kun et spørgsmål om klima. Det handler også om den danske forsyningssikkerhed, hvor Troels Lund henviser til Danmarks behov for at være uafhængig af russisk gas.
- Det har også bragt behovet for en stærk økonomi og reformer endnu mere i fokus, så vi kan skaffe det nødvendige råderum til de investeringer, som vi bliver nødt til at prioritere til det danske forsvar, siger Troels Lund.
- På mange punkter er der kommet en ny politisk dagsorden, som udspringer af den aggression, som Ruslands præsident Vladimir Putin stod bag med angrebet mod Ukraine.
Regeringen har fremlagt at en del af det økonomiske råderum til investeringerne i det danske forsvar, skal findes ved, at store bededag afskaffes som helligdag fra 2024.
- Vi har fundet de nødvendige midler til at styrke det danske forsvar, men skal også gøre det danske samfund mere robust i forhold til en økonomisk situation, der kan blive presset.
- Det er kun muligt, fordi vi også har en vilje til at tage beslutninger, som ikke nødvendigvis altid er lige populære, siger Troels Lund.
/ritzau/