Annonce
Politik

Troels Lund vil ikke være statsminister med Venstres størrelse i dag

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen og Venstre-næstformand Stephanie Lose holder pressemøde efter møde i folketingsgruppen på Christiansborg.
Venstre er for lille et parti i dag, til at Troels Lund Poulsen vil være statsministerkandidat som ny formand.

Hvis Troels Lund Poulsen vælges som ny formand for Venstre, er han ikke statsministerkandidat.

- Måtte jeg blive Venstres formand, så tror jeg også, det er afgørende, at hvis man skal udråbe sig selv til statsministerkandidat – at man så har et parti, der har en størrelse, der er større, end den Venstre har aktuelt nu, siger Troels Lund Poulsen på et pressemøde onsdag eftermiddag.

Her møder han første gang pressen, efter han tidligere onsdag annoncerede, at han stiller sig til rådighed som Venstres næste formand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På pressemødet er han flankeret af næstformand Stephanie Lose, som genopstiller som næstformand, når Venstre vælger nyt formandskab 18.-19. november.

Venstres formand er normalt per definition også statsministerkandidat, som det igennem mange år største parti i den blå blok.

Så sent som på Venstres sommergruppemøde i august var det også linjen fra Stephanie Lose.

- Venstres formand er statsministerkandidat og vil til enhver tid gå efter at få mest muligt af Venstres politik gennemført, sagde hun.

Jakob Ellemann-Jensen, der mandag forlod posten som Venstre-formand og dansk politik, gik til valg i november sidste år på at blive statsminister.

Han endte i stedet med at pege på Socialdemokraternes Mette Frederiksen som statsminister.

Venstre fik 13,3 procent af stemmerne ved valget 1. november og gik dermed markant tilbage. I den seneste tid har partiet stået til under ti procent i meningsmålinger.

Troels Lund Poulsen siger videre på pressemødet, at han har brugt de sidste par dage på at overveje, om han er den rigtige formand.

- Når jeg er nået frem til, at jeg gerne vil række hånden op, er det ikke mindst fordi, jeg ved, at samarbejdet med Stephanie Lose i seks måneder i foråret var både godt og fortroligt, siger han.

Derfor ønsker Troels Lund Poulsen også, at Stephanie Lose indtræder i regeringen igen som minister.

Stephanie Lose var minister uden portefølje men fungerende økonomiminister under Jakob Ellemann-Jensens sygemelding. Hun er i dag regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Hele Venstres folketingsgruppe samt en række fremtrædende medlemmer bakker op om Troels Lund Poulsen og Stephanie Loses formandskandidatur.

/ritzau/

  • Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose holder pressemøde
    Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen og Venstre-næstformand Stephanie Lose holder pressemøde efter møde i folketingsgruppen på Christiansborg.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud