Annonce
Politik

Trump gav bolden til Frederiksen og hun afviste krisen

- Jeg mener ikke, at Danmark og USA befinder sig i en krise, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag efter Trumps aflysning af planlagt statsbesøg. (Arkivfoto). Foto: Tobias Schwarz, Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix

Sagen er lukket på statslederniveau, vurderer seniorforsker efter Frederiksens kommentar til Trump-afbud.

Da den amerikanske præsident, Donald Trump, natten til onsdag dansk tid meldte ud, at han ikke ville komme på statsbesøg i september alligevel, lod han det samtidig være op til statsminister Mette Frederiksen (S), om det skulle få en betydning for forholdet mellem landene.

Det vurderer seniorforsker Kristian Søby Kristensen, der forsker i sikkerhedspolitik ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab. Han bider mærke i, at Trumps tweets om afbuddet ikke var særlig krigeriske.

- De var relativt pænt formuleret. Dermed spillede han bolden over på Mette Frederiksens banehalvdel, i forhold til hvis der skulle gøres mere ud af det her. Så hvis det skulle gøres til en krise, var det op til Mette Frederiksen, siger han.

Onsdag stillede Mette Frederiksen sig op foran pressen i København, hvor hun afviste, at Danmark og USA befinder sig i en krise. Og den reaktion var også det mest naturlige, mener Kristan Søby Kristensen.

- Jeg tænker, at det er det naturlige at gøre. Amerikanerne har trådt uden for linjerne, i forhold til hvad der er normal diplomatisk opførsel ved at tilbyde at købe dele af et andet lands territorium og derefter ved at aflyse et statsbesøg.

- Men faktum er, at sikkerhedspolitisk er Danmark fundamentalt afhængig af USA. Derfor er der som sådan ikke nogen interesse i fra dansk side at eskalere denne krise, som nok i udgangspunktet primært handler mere om diplomatisk etikette end fundamentale uenigheder.

Med Mette Frederiksens reaktion mener seniorforskeren, at sagen om afbuddet er lukket på statslederniveau, men at det kan være, at det bliver drøftet på et lavere niveau mellem landene.

- Dagsordenen går videre, siger han.

I sit tweet om aflysningen skriver Trump, at han har valgt at udskyde statsbesøget på grund af Mette Frederiksens blanke afvisning af et muligt salg af Grønland til USA.

Både Frederiksen og Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, har afvist at sælge.

- Man kan lidt sarkastisk sige, at det primært gode, der er kommet ud af det her, er, at nu har der været et emne, hvor Danmark og Grønland har kunnet indtage præcis den samme position.

- Hvis Trump har gjort noget, har det da været at forene Kim Kielsen og Mette Frederiksen i den samme holdning, siger seniorforsker Kristian Søby Kristensen.

  • Trump udskyder dansk besøg efter afvisning af salg af Grønland
    - Jeg mener ikke, at Danmark og USA befinder sig i en krise, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag efter Trumps aflysning af planlagt statsbesøg. (Arkivfoto). Foto: Tobias Schwarz, Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t