Tusindvis af firmabilejere venter på lovet skatterabat

Når SVM-regeringen tirsdag udgiver sit foreløbige lovkatalog, har alle med en firma-elbil en skatterabat på op mod flere tusinde kroner på spil.

Den tidligere S-regering har nemlig flere aftaler fra den foregående regeringsperiode, som aldrig nåede at blive vedtaget i Folketinget. En af dem handler om beskatning af firmabiler.

I juni 2022 indgik S-regeringen en aftale med sine støttepartier om at justere afgifterne på firmabiler, så det blev mere fordelagtigt at køre i en elbil frem for i en plug-in hybridbil.

Konkret betød aftalen, der skulle være trådt i kraft fra 2023, at medarbejdere med fri plug-in hybridbil i gennemsnit skulle betale 3600 kroner mere i skat om året.

Samtidig stod medarbejdere med fri elbil til at få en skattebesparelse på 1800 kroner i gennemsnit.

Det fortæller Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO.

- Så de, der kører i plug-in hybridbiler, de er rigtig glade for, at det ikke ser ud til at blive til noget, mens de, der kører i rene elbiler, selvfølgelig ærgrer sig over, at de ikke får den skatterabat alligevel, siger han.

Formålet med den politiske aftale var at gøre det mere attraktivt at vælge en elbil. Den effekt er realistisk, mener Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM.

- Samlet set er det min vurdering, at det ville medføre, at der ville komme flere elbiler på vejene, siger han.

Særligt fremhæver Ilyas Dogru et tilskud til at sætte ladestandere op i bolig- og andelsforeninger på 92,5 millioner kroner, som også var en del af aftalen.

I december 2022 udgjorde elbilerne og plug-in hybridbilerne 56,7 procent af de nye biler i erhvervene. Det fremgår af Danmarks Statistik.

Det er ikke kun på vejene, at man venter på, om den ventede lovgivning er på vej.

Før valget indgik et flertal i Folketinget også en aftale, der ville have fået betydning for folkepensionister, men som aldrig blev til lov.

Man aftalte at afskaffe den regel, der gør, at arbejdsindkomster modregnes i ens folkepension.

Tal fra Jobnet viser ifølge DR, at der var næsten 62.000 folkepensionister på arbejde i september 2022.

Ifølge Sampensions markedschef, Anne-Louise Lindkvist, vil en folkepensionist med en lønindtægt på 400.000 kroner om året få en gevinst på over 73.000 kroner årligt, hvis modregningen afskaffes.

Men kun hvis afskaffelsen af modregningen vedtages. Det blev den ikke før valget. Og lovforslaget er ikke blevet fremsat igen endnu.

Det er ellers aktuelt af flere årsager ifølge Anne-Louise Lindkvist.

Afskaffelsen af modregningen kunne være en måde at skaffe nogle af de hænder til arbejdsmarkedet, der er efterspørgsel på.

Ifølge Finansministeriet vil afskaffelsen af modregningen skaffe det, der svarer til 1050 fuldtidspersoner om året.

Samtidig kan det ifølge Anne-Louise Lindkvist være relevant for folk, der er tæt på pensionsalderen.

- Vi har senest set, at aktiemarkeder og verdensøkonomien lige tog et skvulp.

- Så der er nogen relativt tæt på pensionsalderen, der har kunnet se, at der har været større negative afkast, end man har været ude for de seneste år.

- Det gør, at rådighedsbeløbet er noget andet, når man står og nærmer sig pensionsalderen, siger hun.

/ritzau/