Annonce
Politik

Tusindvis fik varmecheck ved en fejl - fem har betalt den tilbage

Aftalen om varmechecken blev indgået i februar 2022 og præsenteret ved et pressemøde med daværende klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) i spidsen. Siden har forløbet været ramt af flere fejl, og tusindvis har fået udbetalt hjælpen ved en fejl. Indtil videre har fem husstande betalt pengene tilbage. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Siden mulighed for at tilbagebetale fejlagtige varmecheck åbnede 30. marts, har fem husstande gjort det.

Indtil videre har fem husstande tilbagebetalt den varmecheck, som de ved en fejl har modtaget fra myndighederne.

Det oplyser Energistyrelsen i en mail til Ritzau tirsdag.

- Tilbagebetaling af varmechecken sker på frivilligt initiativ, og Energistyrelsen har per den 4. juli 2023 modtaget fem frivillige indbetalinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er foreløbigt udsendt 11 fakturaer til frivillig tilbagebetaling af varmecheck, skriver styrelsen.

I slutningen af maj lød det, at to husstande havde benyttet den frivillige tilbagebetalingsordning.

Varmechecken blev politisk aftalt i begyndelsen af 2022. Det er et skattefrit engangsbeløb på 6000 kroner, som i sensommeren sidste år blev udbetalt automatisk til godt 411.000 husstande for at hjælpe dem igennem energikrisen.

Men siden er det kommet frem, at flere af dem ikke skulle have haft hjælpen i første omgang.

I februar kom det frem, at mere end 10.000 husstande fejlagtigt havde fået hjælpen. Det skyldtes en fejl i BBR-registreret.

De uberettigede udbetalinger skete, fordi oplysninger i BBR-registret enten var forældede eller forkerte. Det betød, at flere borgere for eksempel stod registreret med gasfyr, selv om de for længst havde udskiftet dem.

I slutningen af maj kom det desuden frem, at også 13.800 husstande har fået udbetalt en varmecheck, selv om de ikke skulle. Det skyldtes fejl i beregning af indkomst.

I alt er der ifølge Statsrevisorerne blev udbetalt forkerte varmechecks for 147 millioner kroner.

Muligheden for at tilbagebetale den økonomiske håndsrækning har været der siden 30. marts.

Men de husstande, som ved en fejl har fået de 6000 kroner, er ikke forpligtede til at betale beløbet tilbage, når der er tale om en myndighedsfejl.

I et aktstykke fra 18. marts var forventningen fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at omkring 17 husstande ville benytte sig af den frivillige mulighed for at tilbagebetale de 6000 kroner.

Der var også mange husstande, som var berettiget til varmecheck, men som ikke fik den. Derfor blev der i marts oprettet en supplerende ansøgningsrunde, hvor man selv kunne søge. Den lukkede 10. maj.

I den forbindelse fremgår det af hjemmesiden www.varmecheck.dk, at der tirsdag 4. juli er udbetalt varmecheck til de første omkring 3500 husstande.

Udbetalingen skulle ellers være sket i juni, men til B.T. oplyser Energistyrelsen tirsdag, at det er blevet forsinket som følge af en teknisk fejl.

Næste udbetaling af varmechecken sker i september til de husstande, der har modtaget et tilsagn. Man kan ikke modtage varmecheck to gange.

/ritzau/

  • Doorstep i Klimaministeriet om indgåelse af politisk aftale om varmecheck og grøn varme fredag den 11. februar 2022.
    Aftalen om varmechecken blev indgået i februar 2022 og præsenteret ved et pressemøde med daværende klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) i spidsen. Siden har forløbet været ramt af flere fejl, og tusindvis har fået udbetalt hjælpen ved en fejl. Indtil videre har fem husstande betalt pengene tilbage. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokale Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen