Udenrigsministeriet arbejder med konkrete evakueringsmuligheder for at få danskere ud af det konfliktramte Sudan, skriver ministeriet i en mail til Ritzau.
Oplysninger deles løbende med personer på danskerlisten.
- Ministeriet fortsætter det tætte samarbejde med partnere om mulighederne for at bistå danskere med udrejse. Der arbejdes nu med konkrete evakueringsmuligheder, lyder det.
For danskere, der ikke har mulighed for eller måtte beslutte ikke at benytte sig af evakueringstilbud, er rådgivningen fortsat at blive indendørs, lyder det.
Lørdag oplyste Udenrigsministeriet, at der er omkring 30 personer på danskerlisten for Sudan.
Her lød det også, at Danmark ikke har en ambassade i Sudan og derfor har "begrænsede muligheder" for at hjælpe strandede danskere.
Formålet med at registrere sig på danskerlisten er at give Udenrigsministeriet mulighed for at kontakte dig i en akut krisesituation i udlandet.
Det kan være i tilfælde af eksempelvis naturkatastrofer eller væbnet konflikt i det land, du opholder dig i. Registrering er et frivilligt tilbud.
Flere andre lande har allerede eller er i gang med en evakueringsindsats af både diplomater og civile.
Natten til søndag evakuerede USA ambassadeansatte. Frankrig melder søndag, at franske diplomater er i færd med at blive evakueret, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Også Sverige er ved at evakuere borgere. Her har landets parlament, Riksdagen, søndag godkendt en evakueringsplan for svenskere i Sudan.
Ifølge oplysninger til nyhedsbureauet TT ventes omkring 140-150 personer at skulle hjælpe med evakueringsindsatsen. Flere af dem menes allerede at befinde sig i nærområdet.
Sverige har formentlig omkring 100 statsborgere, der befinder sig i Sudan - heriblandt ambassadeansatte.
Den hollandske udenrigsminister, Wopke Hoekstra, siger søndag formiddag, at landet tager del i en international mission for at evakuere borgere. Om det er den, Danmark også skal være en del af, vides ikke.
Sudans stridende parter har den seneste uge stået bag voldsomme kampe i hovedstaden Khartoum. Her har der dagligt været skud og eksplosioner.
Det er den paramilitære organisation Rapid Support Forces (RSF), der har været i blodigt opgør med landets militær blandt andet på grund af uenighed om, hvorvidt der skal indføres et civilt styre i det afrikanske land.
Sudans hær og RSF stod bag et fælles militærkup i oktober 2021.
Siden kuppet for halvandet år siden har Sudan været ledet af et råd bestående af generaler. I centrum står general Abdel Fattah al-Burhan og general Mohamed Hamdan Dagalo, bedre kendt som Hemedti.
/ritzau/