KOMMUNEN TIL EKSAMEN: En stor del af borgerne føler, at de ikke bliver hørt og har oplevet forringelser i serviceniveauet, men så tager de fejl, mener Anne Svendsen, Venstre.
Det er snart fire år siden, at storkommunerne for alvor blev til virkelighed. Og det er tid til at se på, hvordan det er gået med den store kommunale sammenlægning på Lolland-Falster.
Folketidende og folketidende dk. sætter i disse måneder i artikelserien "Kommunen til eksamen" fokus på storkommunerne. Hvad fungerer godt - og hvad fungerer ikke.
Vi har bedt byrådsmedlemmerne i de to kommuner svare på fire spørgsmål om storkommunerne - og vil løbende bringe lokalpolitikernes svar i de kommende uger.
I Folketidende og på folketidende.dk.
Deltag i debatten på Facebook-gruppen "Kommunen til eksamen"
Af Anne Svendsen, Venstre
Hvordan vurderer du effekten af kommunesammenlægningen i forhold til din kommune?
- På nogle felter godt. På andre felter ikke godt nok endnu. Det ikke-så-gode er, at folk føler, at der er blevet meget langt til politikerne. Og at de ikke kan ”finde ud af” den nye kommune. Det handler nok meget om vaner. Da langt de fleste henvender sig via en telefon eller pr. post, kan det ikke være den fysiske afstand, der gør noget.
Det er nok mere det, at borgerne ikke har et billede inde i hovedet af, hvordan den nye kommune ”ser ud”. Den største frustration opleves hos folk, der har haft tæt kontakt til de gamle kommuner (pensionerede ansatte og forhenværende byrådsmedlemmer). Det er mennesker, der er vant til at forstå sammenhængen, og vide hvordan tingene hænger sammen, og ikke mindst hvem, der laver hvad. Det er gået fløjten.
Disse normalt meget velorienterede mennesker er pludselig blevet hægtet af, og da de tit er meningsdannere, eller dem man lige spørger, hvordan tingene hænger sammen, har kommunen mistet nogle positive ”ambassadører”.
92 procent af brugerne på folketidende.dk oplever, at serviceniveauet i kommunerne på Lolland-Falster er blevet forringet siden kommunesammenlægningen. Hvad er din kommentar til det?
- Og det på trods af, at vi har forøget pengeforbruget voldsomt. Hvis I vil have en retvisende undersøgelse, så ring til 100 tilfældige mennesker og spørg, hvordan de personligt har oplevet kommunesammenlægningen. Ikke hvordan de har hørt, at naboen har. Bare det at man ikke forstår sammenhængen (jævnfør ovenstående svar) gør, at man føler sig mere utilfreds. Og mange af de der skriver på folketidende.dk har ikke selv oplevet forringelser, de har bare læst det i avisen.
Og I spurgte ikke før sammenlægningen, for da var der ikke noget diskussionsforum på folketidende.dk. Der, hvor vi bruger mange flere penge, er på social/handicap og børn. Så er det altså ærgerligt, at det opleves som serviceforringelser. Kunne det måske skyldes, at de meget svage borgere, vi bruger flere penge på, ikke bruger folketidende.dk?
Hvordan har du det med, at en stor del af borgerne i forbindelse med forskellige sparerunder ikke føler sig hørt?
- Det er ærgerligt. Og ikke forståeligt. Aldrig har vi fået så mange svar på diverse høringer. Og meget tit bliver der taget hensyn til svarene. Der er desværre nogle, der tror, at en høring er en afstemning, om man synes, at en ting skal gøres eller ej. Det er det ikke. En høring handler om at se vinkler på sagen, som ikke er belyst, således at de politikere, der er valgt til at træffe beslutningerne, gør det på et godt grundlag.
Politisk og økonomisk prioritering betyder, at ét område skal prioriteres frem for et andet. Nævn tre specifikke områder i din kommune, som du mener bør opprioriteres i forhold til i dag. Nævn samtidig hvilke områder, hvor du mener, der vil kunne spares for at sætte førnævnte opprioritering i værk?
- 1) At få grebet ind i tide, når børn ikke trives. Helst i et positivt samarbejde med forældrene. Vi ser for mange børn af forældre, der selv har haft en rædselsfuld barndom, som ikke kan finde ud af det, når de selv bliver forældre.
2) Vi skal lære, at den dyreste løsning på en ting ikke altid er den bedste på den lange bane.
3) Og så min kæphest: Folkesundheden. Ikke ved trælse moralprædikener, men for eksempel flere cykelstier og cykelruter. Både til daglig transport og fritid/turisme. Sundt, CO2venligt og billigt. I det hele taget mere fokus på det sunde liv, både fysisk og mentalt. Hertil hører også uddannelse til alle. Alle statistikker viser at uddannelse er vejen til et bedre helbred. Og omvendt: Et sundt liv giver bedre evne til at lære.
