Annonce
Politik

Partiledelse indkalder Jon Stephensen til samtale efter beskeder

Jon Stephensen blev valgt til Folketinget for Moderaterne ved Folketingsvalget sidste år. Han har tidligere været blandt andet teaterchef. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Moderaternes Jon Stephensen har ifølge TV 2 sendt upassende beskeder til 19-årigt medlem af partiet.

Moderaternes kultur- og udenrigsordfører, Jon Stephensen, hører ikke hjemme i partiet, når han ikke overholder partiets adfærdskodeks.

Sådan lyder det fra ledelsen i Unge Moderater.

Det skriver TV 2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Meldingen kommer, efter TV 2 blandt andet kan dokumentere, at 63-årige Jon Stephensen har skrevet til et 19-årigt, kvindeligt medlem af partiet, at hun "er smuk med den lækreste krop".

- Vi i Unge Moderater mener, at man skal overholde vores samværspolitik, og at man i Moderaterne skal overholde deres code of conduct (adfærdskodeks, red).

- Det er derfor, vi har dem. Hvis man ikke overholder dem, hører man ikke til hos os, siger Ellen Emilie, en af to ledere af Unge Moderater, til TV 2.

Hun siger, at Unge Moderater mener, Jon Stephensen har brudt deres adfærdskodeks, og derfor er de gået videre med sagen til Moderaternes ledelse.

TV 2''s artikel

TV 2 er i besiddelsen af den fulde korrespondance mellem Jon Stephensen og den 19-årige kvinde.

Ifølge dateringen har korrespondancen fundet sted sent om aftenen den 9. februar 2023 - altså under Jon Stephensens periode som folketingsmedlem.

Jon Stephensen har ifølge TV 2 ingen kommentarer til sagen. Heller ikke politisk leder Lars Løkke Rasmussen eller gruppeformand Henrik Frandsen ønsker at kommentere sagen.

Moderaternes partisekretær Kirsten Munch Andersen skriver i en mail til Ritzau, at Moderaterne tager afstand fra beskedudvekslingen.

- Moderaterne tager afstand fra en beskedudveksling, som har fundet sted mellem en folkevalgt og et medlem af Unge Moderater.

- Moderaterne bygger på gensidig respekt, og det er en af vores kerneværdier, siger hun.

Repræsentanter fra Unge Moderater har gjort Kirsten Munch Andersen bekendt med beskederne. På den baggrund er Jon Stephensen blevet indkaldt til møde med partiets ledelse i den kommende uge.

Her har partiledelsen gennem Unge Moderater søndag fået tilladelse af kvinden til at anvende beskederne i deres videre dialog med Jon Stephensen.

- Kvinden har indtil nu ønsket at være anonym. Jeg har ikke selv talt med hende og har ikke kendt kvindens identitet. Kvinden har ønsket, at vi ikke benyttede hverken beskedernes indhold eller eksistens.

- Det har vi respekteret, men det har ikke afholdt os fra at handle, og vi har derfor i torsdags indkaldt Jon Stephensen til samtale med partiets ledelse. Samtalen finder sted i den kommende uge, skriver hun i mailen.

Søndag formiddag tilføjer Kirsten Munch Andersen, at man har været i kontakt med Unge Moderater.

- Vi har nu søndag formiddag gennem Unge Moderater fået tilladelse af kvinden til at anvende beskederne i vores videre dialog med Jon Stephensen, og vi har nu også fået kendskab til hendes identitet, skriver hun i en ny mail.

Det er ikke første gang, Stephensen er i medierne, efter at han angiveligt skulle have opført sig grænseoverskridende.

Den arkitekt- og journalistuddannede Stephensen blev fyret som direktør for teatret Aveny-T i maj 2022, efter at bestyrelsen havde mistet tilliden til ham.

Bestyrelsesformanden for Aveny-T, Henning Dyremose, har fortalt, at fyringen af Jon Stephensen blandt andet skyldtes, at han havde forfalsket en af teaterets bestyrelsesmedlemmers underskrift. Det afviser han selv.

TV 2 har desuden beskrevet, hvordan Jon Stephensen ifølge en lang række kilder fra teaterbranchen skabte et ubehageligt arbejdsmiljø med trusler, magtmisbrug og grænseoverskridende adfærd i sin tid på teatret.

Sagerne har gjort indtryk på Stephensen, har han tidligere udtalt.

- Men selvfølgelig er jeg berørt, og jeg kigger indad. Jeg vil rigtig gerne stå på mål for mit politiske virke nu og her. Jeg ved ikke, om man på den måde kan myrde en politiker på grund af dens private fortid, sagde han i marts.

Han fastholdt her også, at han havde gjort det så godt, han kunne, men også havde tænkt over, om han kunne have gjort noget anderledes.

I den forbindelse lød det, at politisk leder Lars Løkke Rasmussen (M) havde sagt til Jon Stephensen, at han "skal passe sit folketingsarbejde og forsøge at genopbygge tilliden".

/ritzau/

  • Jon Stephensen blev valgt til Folketinget for Moderaterne ved Folketingsvalget sidste år. Han har tidligere været blandt andet teaterchef. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Annonce
Annonce
Dølle

Bitten blev mundlam, da hendes navn blev råbt fra scenen: - Kan da ikke passe

Lolland

Landskendt kok udlånte sin plantage: - Det har bare været kanon

Guldborgsund

Ole føler sig tvunget til at lukke sin restaurant

Lokal nyt

Særligt fællesskab i København trækker tråde til Sydhavsøerne: Fylder 10 år

Lolland

Kæmpestort havneprojekt bliver dobbelt så dyrt: Koster 400 millioner

Sport

Tilfreds trods nederlag i guldfinalen: - Vi har vundet sølvet

Lokal nyt

Christian og Christoffer fik deres mor til at græde: - Det kan være svært at bære alene

112

30-årig er svært tilskadekommen efter overfald

Vejret

Skybrud og torden kan ramme landsdelen

Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede

Sport

Kielstrup: - Nu skal der kraftedme festes

Sport

Nolsøe med tårer i øjnene: - Jeg er sindssygt stolt

Lolland

Skimmelsvamp sender ansatte væk: 180 medarbejdere skal flytte

112

65-årig i uheld: Bil fløj om på siden

Lokal nyt

Superstudenten Yasmin: At navigere i overgangen fra gymnasiet

Annonce
Annonce
Sport

Team Esbjerg for stærke: NFH tog sølv i DM-finalen

Sport

Sportsredaktør: Hvornår kommer muligheden igen? Hjælp NFH til at snyde eksperterne

112

19-årig mand stukket i brystet - to er anholdt

Sport

SLUT: Miraklet udeblev i Nykøbing

112

Båd kæntret nord for Lolland: To kvinder reddet i land

Sport

NFC fik igen store klø

Lolland

Nu er den rejst: - Det er da rart. Jeg glæder mig til at blive færdig