Annonce
Politik

USA advarer Claus Hjort om kinesisk entreprenør på Grønland

Den amerikanske forsvarsminister, Jim Mattis (tv.), har fredag haft besøg af den danske forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. De to kolleger har blandt andet diskuteret situationen på Grønland, hvor en kinesisk entreprenørgigant byder sig til. Foto: Manuel Balce Ceneta/Ritzau Scanpix

Vælger Grønland en kinesisk entreprenør, er der risiko for kinesisk militær i området, advarer Jim Mattis.

Grønlands valg af entreprenør til nye lufthavnsprojekter blev fredag bragt op på et møde mellem den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), og hans amerikanske kollega Jim Mattis.

- Det er klart, at spørgsmålet om kinesiske investeringer i Grønland, det optager amerikanerne meget.

Det optager også os rigtig meget, for der kan jo være nogle sikkerhedsimplikationer forbundet med det, siger Claus Hjort Frederiksen efter et møde med den amerikanske forsvarsminister i Pentagon.

Samtalen om Grønland har fundet sted samme dag, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Folketinget har udtrykt bekymring over, at en kinesisk entreprenørgigant er et af de firmaer, der har budt på opgaven med at etablere grønlandske lufthavne.

Det er en bekymring, som Jim Mattis altså også deler, fordi han mener, at en kinesisk entreprenør medfører risiko for tilstedeværelse af kinesisk militær.

- Mattis refererede, at kineserne er meget aktive i det sydkinesiske øhav. De havde lovet, at det, de byggede på de her kunstige øer, ikke havde noget med forsvar at gøre. Men for tre uger siden sendte kineserne langdistance strategiske bombefly ud til de der øer, og overtrådte det, de havde lovet, refererer Claus Hjort.

- Parallellen var selvfølgelig, at det kunne man også forvente andre steder - blandt andet i Grønland, siger han.

På mødet mellem de to forsvarsministre var Danmarks bidrag til Nato også noget, der lå Claus Hjort på sinde.

Amerikanerne mener, at Danmark skal leve op til sine forpligtelser i Nato ved at bruge to procent af bnp på forsvaret, hvilket den danske minister forsøger at nedtone.

- Jeg rejste den her diskussion om, at en én ting er, hvad der kommer ind af penge i militæret, men der er også en anden interessant vinkel: Det er, hvad får man så ud af de penge, man investerer i militæret, siger Hjort.

Hjort forsøgte altså at overbevise Jim Mattis om, at det danske militær er langt mere effektivt end andre landes, og at Danmark derfor kan bruge færre penge på militæret. Men det argument bliver endnu ikke accepteret af amerikanerne.

- Han (Jim Mattis, red.) fastholder, at det er målet, at vi skal op på de to procent. Så der er ingen tvivl om, at det bliver en hoveddiskussion på Nato-topmødet i juni i Bruxelles, siger Claus Hjort Frederiksen.

  • Jim Mattis, Claus Hjort Frederiksen
    Den amerikanske forsvarsminister, Jim Mattis (tv.), har fredag haft besøg af den danske forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. De to kolleger har blandt andet diskuteret situationen på Grønland, hvor en kinesisk entreprenørgigant byder sig til. Foto: Manuel Balce Ceneta/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t