Annonce
Politik

V: Mor med tre børn får 20.300 kroner på kontanthjælp

Jakob Ellemann-Jensen (V) mener, at Danmark har et meget generøst kontanthjælpssystem. Enhedslisten mener dog, at loftet sender tusindvis af børn ud i fattigdom. Foto: Polfoto/Pedersen Rune Aarestrup

Jakob Ellemann-Jensen (V) mener, at kontanthjælpssystemet er generøst og en håndsrækning.

En enlig mor med tre børn vil få 20.300 kroner efter skat om måneden. Et par, der er på kontanthjælp og har to børn, modtager 23.200 kroner efter skat.

Sådan siger Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, fra talerstolen til Folketingets åbningsdebat. Han mener derfor, at kontanthjælpssystemet trods kontanthjælpsloftet er helt rimeligt.

- Vi tager som samfund ikke penge fra mennesker. Vi giver penge til mennesker. De beløb, vi giver, er ganske generøse.

- Det kan vi godt være bekendt. Det er jeg stolt af. Det er generøst og en håndsrækning.

Kontanthjælpsloftet har mødt stor kritik i den røde blok. Det lagde politisk ordfører Nicolai Wammen (S) heller ikke skjul på i debatten torsdag. Han stiller sig uforstående over for, at Venstre kalder det en håndsrækning.

- Det, at man tager 2600 kroner fra en enlig mor, må jeg så forstå som en håndsrækning, siger Nicolai Wammen efter Jakob Ellemann-Jensens udtalelser om kontanthjælpsloftet.

Han blev bakket op af Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper. Hun kritiserer regeringen for, at "tre fjerdedele af dem, som bliver ramt af kontanthjælpsloftet," ikke er arbejdsmarkedsparate.

Dermed kan de ikke skifte kontanthjælpen ud med et arbejde:

- Tusindvis af mennesker bliver sendt ud i fattigdom. 7000 børn bliver sendt ud i fattigdom. De har ingenting gjort, siger Pernille Skipper.

Jakob Ellemann-Jensen holder dog fast i, at der bliver udbetalt "generøse" beløb til kontanthjælpsmodtagere:

- Vi bliver simpelthen nødt til at tage udgangspunkt i, hvor mange penge, vi giver til dem, der står uden for arbejdsmarkedet. For det tal har overrasket rigtig mange mennesker.

- Et par på kontanthjælp med to børn har 23.200 kroner efter skat. Det er ikke nogen dans på roser. Men der skal være en forskel i forhold til dem, der står op hver morgen og går på arbejde. Det er et helt legitimt politisk ønske.

Pernille Skipper kalder Venstres tal for "opskruede", fordi Venstre taler om "rådighedsbeløb, hvor huslejen ikke er fratrukket".

Til det siger Jakob Ellemann-Jensen:

- Alle danskere skal betale husleje eller termin af det rådighedsbeløb, de har. Jeg fortæller bare, hvad det beløb er, man har til rådighed efter skat.

  • Folketingets åbning
    Jakob Ellemann-Jensen (V) mener, at Danmark har et meget generøst kontanthjælpssystem. Enhedslisten mener dog, at loftet sender tusindvis af børn ud i fattigdom. Foto: Polfoto/Pedersen Rune Aarestrup
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til