Annonce
Politik

Vækstplanen får uroen i SF til at brede sig

Store dele af SF's bagland er stærkt utilfredse med partileder Annette Vilhelmsen, efter regeringen tidligere på ugen fremlagde sin længe ventede vækstplan. Det skriver Berlingske.

SF-politikerne mener ikke, at partiformanden har fået sat tydelige SF-spor i "Vækstplan DK", og flere efterspørger nu åbent en debat om, hvorvidt SF stadig fortsat bør være en del af regeringen.

Berlingske Research har været i kontakt med 113 byrådsmedlemmer og partiforeningsformænd i SF. 76 mener "slet ikke" eller "i lav grad", at regeringens vækstplan indeholder tydelige spor af SF's politik.

Arly Eskildsen, der er gruppeformand for SF's byrådsgruppe i Herlev Kommune og fungerende formand for SF-gruppen i Region Hovedstaden, har fået nok.

- Jeg mener simpelthen ikke, at den generelle økonomiske linje er regeringen værdig. Derfor bliver vi i SF nødt til at diskutere, om vi fortsat skal være en del af den. Det er meget svært at se SF's politik i det, siger han til Berlingske.

Elsemarie Trøst, der er byrådsmedlem for SF i Skive Kommune, går skridtet videre.

- Jeg mener ikke, at SF skal være i regering. Jeg genkender ikke mig selv i regeringens politik længere, siger hun til avisen.

Baglandet i SF er blandt andet utilfreds med, at regeringen planlægger at tage penge fra reformerne af SU og kontanthjælpen og dele ud til skattelettelser for virksomhederne.

SF's politiske ordfører, Jesper Petersen, afviser, at partiet ikke har fået sat sit præg på regeringens vækstplan. Vilhelmsen selv ønsker ikke at kommentere kritikken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t