Annonce
Politik

Valgdeltagelsen tegner fortsat lidt lavere end 2009-valg

Fire timer inden valgstederne lukker søndag aften efter valget af danske medlemmer til EU-Parlament og folkeafstemningen om tilslutning til den europæiske patentdomstol tegner valgdeltagelsen til at blive lidt lavere end ved valget i 2009.

Klokken 16 lå valgdeltagelsen på 37,51 procent. På samme tid i 2009 havde 40,1 procent af vælgerne været henne og stemme. Der er altså tale om et fald i deltagelsen på 2,39 procentpoint.

Det viser et rundspørge, som Ritzau klokken 16 foretog hos kommuner og valgsteder, der tilsammen repræsenterer 382.912 vælgere.

Om den endelige valgdeltagelse kommer op i nærheden af tallet fra 2009 afhænger af, hvor mange vælgere der skynder sig hen på valgstederne i valgets sidste timer, når de kommer hjem fra sommerhuset eller hvad de ellers brugt søndagen på.

Valget blev skudt i gang søndag morgen med en markant højere valgdeltagelse mange steder, fordi flere vælgere end sidst har valgt at brevstemme.

Andelen af brevstemmer er vokset ved de seneste folketingsvalg og valg til kommunal- og regionsråd, og den interesse er også smittet af på EU-valget. Flere har fået øjnene op for, at det er både nemt og normalt at brevstemme.

Det får dog kun den samlede valgdeltagelse til at vokse, hvis det er nye vælgere, der har brevstemt. Hvis brevstemmerne kommer fra folk, der ville være gået hen på valgstedet og have sat deres kryds alligevel, får det ikke valgdeltagelsen i vejret.

I løbet af søndagen har valgdeltagelsen jævnet sig, så afstanden til 2009 er blevet større. Dengang satte 59,5 procent af vælgerne deres kryds ved valget til EU-Parlamentet, og det var hidtidig rekord herhjemme.

Men professor i statskundskab Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, advarer imod at sammenligne med 2009, fordi mange dengang kom af huse, fordi de samtidig skulle stemme ved en folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven.

- Det rigtige sammenligningsgrundlag er 2004, hvor vi ikke havde tronfølgeloven, der trak, siger Kasper Møller Hansen, der er ekspert i valgdeltagelse.

I 2004 kom kun 47,89 procent af vælgerne hen og stemme. Derfor vil det efter Kasper Møller Hansens mening være rigtig flot, hvis valgresultatet denne gang bare kommer op i nærheden af sidst.

I EU som helhed lå valgdeltagelsen i 2009 på 43 procent.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig