Annonce
Politik

Vanopslagh vil undgå hovmod og jagter flere gode valg

Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, har siden 2019 stået i spidsen for partiet, som fik 14 mandater ved folketingsvalget 1. november sidste år. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, mener, at mange stemmer aldrig må blive et mål i sig selv.

Det er blevet en helt normal ting i dansk politik at se Liberal Alliance ligge på mere end ti procents opbakning i de politiske meningsmålinger, som analyseinstitutterne laver.

Men selv om partiet gik fra tre til 14 mandater ved folketingsvalget i november sidste år, beholder partileder Alex Vanopslagh (LA) begge ben på jorden.

- Vi er alle sammen ekstatiske og nærmest berusede over den fremgang, vi har oplevet. Men jeg vil alligevel lige advare imod, at det begynder at stige os til hovedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Et godt gammelt dansk ordsprog siger, at hovmod vil altid stå for fald. I skal ikke tro, at jeg ikke tror på, at vi kan blive endnu større og stærkere som parti, og at jeg ikke har den ambition. Selvfølgelig har jeg det.

- Men det er noget, vi skal gøre os fortjent til, siger han i sin tale ved partiets landsmøde lørdag i Tivoli Congress Center i København.

Ved landsmødet sidste år måtte Alex Vanopslagh forholde sig til meningsmålinger, der placerede Liberal Alliance lige omkring spærregrænsen til Folketinget på to procent.

Men ved valget i november endte partiet på 7,9 procent af stemmerne.

- I første omgang skal vi bruge al vores energi og fokus på de knap otte procent af danskerne, der har stemt på os. I manges tilfælde for første gang.

- Vi skal vise dem, at det var en god idé. At Liberal Alliance er et liberalt parti, du kan stole på, og det kan du trygt gøre endnu en gang.

- For gør vi det, tror jeg også på, at vi kan få endnu flere mandater, at vi kan slå rødder i kommunerne med byrødder, og at vi kan få valgt Henrik til Europa-Parlamentet. Men det er noget, vi skal gøre os fortjent til, siger han.

Folketingsmedlem Henrik Dahl er blevet udset til at være Liberal Alliances spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet.

Det bliver afholdt i juni næste år. Liberal Alliance er stillet op ved de tre seneste valg til Europa-Parlamentet uden at komme ind.

På kommunalt plan fik partiet ved kommunalvalget i 2021 sin første borgmester, Emil Blücher i Solrød Kommune.

Liberal Alliance må ifølge Alex Vanopslagh aldrig blive fanget i at stemmemaksimere på bekostning af partiets værdier og idealer.

- Det må aldrig, og det vil jeg gerne advare kraftigt imod, blive et mål for Liberal Alliance alene at skulle have mange stemmer.

- For så begynder man at blive et parti, der tilrettelægger politikken efter, hvad der giver mange stemmer. Frem for at overbevise flest mulige mennesker om, at man har fat i den lange ende, siger han.

/ritzau/

  • Liberal Alliances landsmøde
    Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, har siden 2019 stået i spidsen for partiet, som fik 14 mandater ved folketingsvalget 1. november sidste år. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand