Annonce
Politik

Venstre fremlægger ikke privat valgstøtte som Enhedslisten

Venstres politiske ordfører, Jacob Ellemann-Jensen, (th) taler med Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl i Folketingets spørgetime med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Foto: /ritzau/Jens Dresling/ritzau/

Der er klare regler for partistøtte. De skal ikke lempes, mener politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V).

Hverken Venstre eller Dansk Folkeparti vil fremlægge flere tal for privat partistøtte på samme måde som Enhedslisten. Der findes glasklare regler for, hvad partierne skal oplyse. Og Venstre følger reglerne til punkt og prikke.

Det fastslår Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

- Vi har nogle meget klare regler for, hvilke bidrag der skal opgives. Dem har vi vedtaget med demokratisk flertal. Så vi følger de regler. Det gør Enhedslisten og de andre partier også, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Enhedslisten fik i 2016 og 2017 i alt 6.049.530 kroner i privat støtte. Over halvdelen - 3.421.998 kroner - er blandt andet fra folketingspolitikere, som betaler partiskat.

Spørgsmål: Hvad vil du sige til at betale partiskat i Venstre?

- Det er noget af det dummeste, jeg nogensinde har hørt.

Spørgsmål: Hvorfor det? Så kunne I jo bidrage endnu mere til det gode formål?

- Hvordan Enhedslisten indretter sig, efter at de ikke mere får penge fra Moskva, er op til dem. Vi indretter os, som vi synes er hensigtsmæssigt, og det skal Enhedslisten ikke blande sig i, siger Venstres politiske ordfører.

I 2016 betalte Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, 99.082 kroner i partiskat.

Enhedslisten fik også 1.753.817 kroner i beskedne bidrag fra partimedlemmer og arvede 873.715 kroner fra boet af to personer.

Spørgsmål: Hjælper det ikke med mere gennemsigtig partistøtte?

- Nej. Vi bor heldigvis i verdens mindst korrupte land, siger Jakob Ellemann-Jensen.

- Antagelsen om, at man kan købe sig til indflydelse gennem politikere ved at bidrage til valgkampe, hører hjemme andre steder, som Enhedslisten måske er mere inspireret af end os. Det er en urimelig mistænkeliggørelse.

Enhedslisten mener, at andre partier også skal fremlægge flere oplysninger end krævet. Alternativet offentliggør bidrag over 1000 kroner i sit partiregnskab.

Dansk Folkeparti drøfter løbende grænsen på 20.000 kroner, hvor partier skal identificere private givere, oplyser partiets næstformand, Søren Espersen.

- 20.000 kroner er et rimeligt niveau. En lille tømrermester vil måske gerne støtte et parti. Han ønsker ikke at ødelægge sin kundekreds. Så han giver 15.000-20.000 kroner til et parti, siger Søren Espersen.

Dansk Folkeparti afviser partiskat, som Enhedslisten opkræver af sine folkevalgte.

- Det vil vi ikke ind på. Det er al ære værd, at Enhedslisten gør det. Det har de alle dage gjort. Det synes vi ikke om. Der er et vederlag som folketingsmedlem. Det bør være ens for alle, siger Søren Espersen.

  • Spørgetime med statsministeren
    Venstres politiske ordfører, Jacob Ellemann-Jensen, (th) taler med Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl i Folketingets spørgetime med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Foto: /ritzau/Jens Dresling/ritzau/
Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"