Venstre frygter skred i milliardregning for Arne-reform

Hvis flere end ventet vælger at udnytte retten til tidlig tilbagetrækning, vil regningen for regeringens udspil stige betydeligt. Det viser svar til Folketinget fra Beskæftigelsesministeriet.

Tallene får Venstre til at rynke brynene. Da efterlønnen blev indført, endte det nemlig med, at mange flere end ventet brugte ordningen.

- Da man indførte efterlønnen, gik langt flere på efterløn, end man regnede med. Så historien skræmmer, og derfor mener vi, at det kan blive virkelighed, at flere end ventet tager tidlig tilbagetrækning.

- Og så kan regningen gå hen og blive rigtigt stor, siger Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen.

Da efterlønnen blev indført i 1978, ventede man, at der ville være 27.000 modtagere af ydelsen i 1981. Det endte med at være noget over 60.000. Ifølge DR's Detektor steg tallet til 140.000 i 2010.

- At 60 procent af dem, der får retten, udnytter den, er et skøn, vi føler os meget trygge ved. Ikke mindst fordi det er baseret på de erfaringer, vi har fra efterlønnen. Der var der en stor udnyttelse, så vi har også lagt os i den forsigtige ende, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Regningen for tidlig tilbagetrækning vurderer regeringen vil være på 3,1 milliard kroner. Det forudsætter, at 60 procent af de 49.000 mennesker, der vil have retten i 2025, udnytter den.

Hvis 80 procent gør det, vil regningen lyde på 4,2 milliarder kroner og ved 90 procent 4,7 milliarder kroner.

- Pengene til, hvis flere end forventet vælger tidlig tilbagetrækning, er ikke sat af. Og når vi så ved, at den socialdemokratiske regering har ét redskab i skuffen - nemlig højere skatter - så bliver vi bekymrede.

- Hvis man bruger råderummet i stedet, kommer der til at mangle penge til den grønne omstilling. Hvad vil regeringen gøre, hvis regningen bliver fem og ikke tre milliarder?, spørger Hans Andersen.

Peter Hummelgaard siger, at det "ikke er en bekymring", regeringen har, at udgifterne løber løbsk.

- Helt grundlæggende har vi lagt os meget forsigtigt. Og man skal huske på, at det er en helt anden målgruppe end efterlønnen.

- Det her går målrettet mod dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet, og som vi ved risikerer at blive nedslidte. Har man et godt helbred og en god løn, taler alt for, at man ikke udnytter retten til tidlig tilbagetrækning.

I regeringens udspil vil en modtager af tidlig tilbagetrækning få 13.550 kroner om måneden.