Debatten i Venstre er brudt ud i lys lue, og nu går tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) i rette med en række partifæller.
Venstre bør gå fuldtonet ind for en klimaafgift på landbruget, så det bliver landmændene og ikke forbrugerne, som skal pålægges afgift, mener han.
- For mig at se er en CO2-afgift en helt central del af Venstres klimapolitik, og den bliver der så sat spørgsmålstegn ved nu, siger Tommy Ahlers til Politiken.
Han er stadig medlem af Venstre, men forlod politik, da Venstre kom i opposition. Ahlers fik femteflest stemmer ved valget i 2019, flere end nuværende partiformand Jakob Ellemann-Jensen (V).
Flere venstremedlemmer vil hellere have forbrugerne til at betale fremfor landmændene. Partiet har sin rod i landbruget, som derfor fylder meget i politikken.
Det gælder det mangeårige og indflydelsesrige Venstre-medlem Peter Gæmelke samt folketingsmedlem Erling Bonnesen (V) og medlem af EU-Parlamentet Asger Christensen (V).
Men en landbrugsafgift er en væsentlig del af regeringsgrundlaget, og Ellemann-Jensen støtter den med det argument, at der i forvejen er flertal for det.
Ahlers fremhæver, at det var Venstre, som sammen med De Radikale forsøgte at få presset regeringen til at lave rammerne for en CO2-afgift i 2022.
Hvis Folketinget kun indførte en afgift på det danske forbrug, har det ikke samme kraft som at omstille et helt erhverv, mener han. Så vil det kun være nogle procent af danske landmænds produktion, der vil blive omfattet af en afgift.
Han påpeger, at det danske samfund hidtil har været god til at omstille sig. Det gælder eksempelvis digitaliseringen og den finansielle sektor, da netbank blev udbredt.
- Men sådan har det jo altid været. Digitaliseringen har også betydet, at nogle virksomheder skulle lukke, fordi vi gjorde tingene på en gammeldags måde, siger Tommy Ahlers til avisen.
Tidligere overvismand Michael Svarrer og hans ekspertgruppe kommer i 2023 med deres bud på, hvordan en CO2-afgift kan se ud.
/ritzau/