Annonce
Politik

Verdens længste elkabel forbinder Danmark med briterne

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har givet grønt lys til verdens længste elkabel mellem Danmark og Storbritannien. Foto: /ritzau/Olufson Jonas

Et elkabel på 750 kilometer fra Sydjylland til nord for London skal sikre høj forsyningssikkerhed i Danmark.

Verdens længste elkabel mellem Danmark og Storbritannien.

Det har energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) givet grønt lys til.

Kablet bliver mere end 750 kilometer langt. Det bliver verdens længste jævnstrømskabel. Kablet skal sikre Danmark en høj forsyningssikkerhed, og at vi bedre kan handle med strøm, lyder det.

- Der er en samfundsøkonomisk gulerod for Danmark i det her, fordi vi i Danmark har lange perioder med overskud af grøn energi.

Lars Christian Lilleholt tager et helt frisk eksempel. I weekenden betød stormen Ingolf, at vindmøllerne skabte mere grøn energi, end der var brug for.

- Det kan vi sælge til briterne, hvor elpriserne i forvejen er højere end i Danmark, lyder det fra ministeren.

Kablet vil gå fra Vejen i Sydjylland til cirka 170 kilometer nord for London. Det får en overføringskapacitet på 1400 megawatt. Det svarer til godt en tredjedel af det danske elforbrug.

I brancheorganisationen Dansk Energi peger administrerende direktør Lars Aagaard på gevinsten ved elkablet.

- Danmark kommer til at tjene penge på det kabel og vil kunne eksportere en hel masse grøn strøm til englænderne. De kan hjælpe os i de timer, hvor vi har al for meget grøn el til rådighed, siger han.

- Det er en god nyhed for den grønne omstilling. Og det er kun superdejligt, at Danmark også kommer til at tjene en pænt stor skilling på det.

Sammen med det store kabel udbygges højspændingsnettet mellem Holstebro og den dansk-tyske grænse i to projekter.

De tre store anlægsprojekter vil koste godt 11 milliarder kroner.

Det bliver den største enkelte danske investering i el-infrastruktur hidtil, fortæller ministeren.

Det store kabel til Storbritannien kan ifølge Lars Christian Lilleholt hæve elpriserne lidt.

- Men det bliver mellem 8 og 40 kroner om året for en gennemsnitlig husstand, siger han.

Dansk Energi-direktøren mener, at hovedfokus bør være på det samlede overskud, som aftalen giver Danmark.

- Når man lægger alting sammen, er der i det her projekt et kæmpe overskud for det danske samfund. Og det er det, der er afgørende.

- Hvis ministeren er bekymret for forbrugernes elpriser, så kan han løse det let ved at sænke de mammuthøje afgifter, som danske forbrugere betaler, siger direktøren.

Det første spadestik tages i 2019. Arbejdet forventes færdig i 2022.

Det er Energinet, der står for den danske investering i elnettet.

Regningen for kablet deles lige mellem Danmark og Storbritannien.

  • Åbent samråd om søkortopmåling for Grønland
    Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har givet grønt lys til verdens længste elkabel mellem Danmark og Storbritannien. Foto: /ritzau/Olufson Jonas
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov