Det var udelukkende Birthe Rønn Hornbechs (V) normale praksis med at gå dybt ind i de enkelte sager, da hun var integrationsminister, der fik hende til at igangsætte flere langvarige undersøgelser af sagsbehandlingen af en række statsløse palæstinensere i 2008.
Ministeriets daværende departementschef, Claes Nilas, blev i hvert fald ikke gjort bekendt med nogle politiske motiver, fortæller han til den undersøgelseskommission, der skal afdække forløbet i den såkaldte statsløsesag.
- Motivet var, at ministeren syntes, der var en retsusikkerhed. Når hun gik afdelingen på klingen, så kom de frem med oplysninger om, at man faktisk fulgte en anden fortolkning (end de andre nordiske lande, red.), siger Claes Nilas.
Mens undersøgelserne fandt sted, besluttede ministeren af fastholde den hidtidige praksis for behandlingen af de statsløse.
Og det var den praksis, der viste sig at være ulovlig og i alt kostede 38 statsløse palæstinensere det statsborgerskab, de havde ret til ifølge FN-konventionerne. Og altså også siden kostede jurist-uddannede Birthe Rønn Hornbech jobbet som minister.
Nilas lægger med sin forklaring dermed ikke det politiske miljø og den negative holdning til de statsløse palæstinensere hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, til grund for, at ministeren med sin beslutning i praksis skød en ændring af reglerne til hjørne.
Sådan har andre embedsmænd ellers tolket forløbet, når de er blevet udspurgt af undersøgelseskommissionen.
Den afdeling i ministeriet, der opdagede, at man behandlede de statsløse palæstinensere forkert i forhold til FN-konventionerne, mente, at man med det samme skulle ændre praksis og orientere Folketinget.
Men da Rønn Hornbech ønskede at undersøge retspraksis i de øvrige nordiske lande først, blev orienteringen af Folketinget og en ændring af dansk praksis udskudt.
- Hendes arbejdsform var, at hun ville forstå sagerne, og set fra hendes side forrykkede sagen sig. Der var en juridisk usikkerhed, hun ville have undersøgt, siger Claes Nilas.
Sådan arbejdede hun generelt med sit resortområde som minister, fortæller Nilas. Hun agerede nogle gange "djævelens advokat" overfor ministeriets ansatte for at se, om behandlingen af diverse sager var foretaget korrekt.
Da ministeriet senere vendte tilbage til ministeren med erfaringerne fra de øvrige nordiske lande, var hun stadig ikke tilfreds med svaret.
Ministeriet mente fortsat, at man i Danmark - efter at have forhørt sig i de andre nordiske lande - behandlede palæstinenserne i strid med konventionerne, og at man burde ændre praksis.
- Meget hurtigt siger hun, at det er ikke godt nok, og at det vil hun selv undersøge hos sine kolleger, siger han.
- Der var ingen tvivl om, at hun ønskede at efterleve konventionen, men hun var i tvivl om fortolkningen af konventionen. Det var min tolkning af både mødet i september og januar, siger Nilas om Hornbechs beslutning, der var med til at udskyde sagen igen.
Birthe Rønn Hornbech skal udspørges af kommissionen senere på ugen.
/ritzau/
-
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
