Annonce
Politik

Vilhelmsen: SF har indflydelse på regeringen hver dag

- SF får hver evig eneste dag gode ting gennemført i regeringen.

Sådan forsvarer SF's formand Annette Vilhelmsen partiets deltagelse i S-R-SF-regeringen, som kæmper med dårlige meningsmålinger og tiltagende kritik for at føre blå politik.

I sin første landsmødetale til SF-baglandet gør Annette Vilhelmsen det helt klart, at hun ikke ønsker at træde ud af regeringen trods upopulære reformer af SU, kontanthjælp, selskabsskattelettelser og indgreb i skolekonflikten.

- For første gang i vort partis historie, er vi med helt inde i kontrolrummet og tage ansvar for svære beslutninger, mens vi samtidig præger samfundsudviklingen i en mere retfærdig, solidarisk og grøn retning.

- Jeg står ikke her og siger, at det hele bare går fremragende. At SF har fået gennemført samtlige punkter, vi gik til valg på.

- Og ingen er mere ked af, at partiet er blevet mindre - både i medlemstal og i vælgertilslutning end jeg.

- Men SF er STADIG holdningsmæssigt dét parti i Danmark, der brændende ønsker social retfærdighed, en stærk velfærd og har klima- og miljøambitioner, der rækker langt ud i fremtiden til gavn for de kommende generationer

- Mit budskab er, at SF får det igennem i regeringen, som vores størrelse muliggør. Vi er det eneste regeringsparti, der står solidt plantet midt på venstrefløjen.

- Det er os, der trækker til venstre, siger Annette Vilhelmsen.

Det er Annette Vilhelmsens første landsmøde, efter hun blev formand for seks en halv måned siden.

Den nye SF-formand møder baglandet, mens målingerne dykker mod spærregrænsen og flere prominente SFere fra den tabende fløj i formandsopgøret har forladt partiet til fordel for Socialdemokraterne.

I talen fremhæver Annette Vilhelmsen blandt andet, at SF som del af regeringen har været med til at afskaffe starthjælpen og kontanthjælpsloftet, fjerne Dansk Folkepartis grænsebomme og sikret asylfamilier med børn mulighed for at bo udenfor asylcentrene.

Annette Vilhelmsen lister også fem store udfordringer op for SF: At sikre en robust dansk økonomi, mere grøn ressource- og klimapolitik, mere lighed i adgangen til sundhed, bedre uddannelse, og at værne om værdier som ytringsfrihed og demokrati.

Den nye formand for SF undgår dog at nævne et muligt SF-ønske om at ændre dagpengereglerne. I stedet angriber hun Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl for at være med til at indføre dagpengereformen med VK-regeringen.

- Måske var det alligevel ikke den bedste ide, at halvere folks dagpengeperiode midt i en økonomisk krise. Men det skulle Kristian Thulesen-Dahl have tænkt på lidt før, siger Annette Vilhelmsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud