Annonce
Politik

Visioner og drillerier ved Folketingets afslutningsdebat

Foto: Torkil Adsersen /Scanpix

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lukkede med følgende bemærkning folketingsåret af - et år, der har været præget af en lang række store aftaler og forlig:

- Jeg tror på, at vi skal forandre for at holde fast i vores fællesskab i en verden, hvor grundvilkåret netop er forandring.

Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke talte direkte til Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, som ikke har været på talerstolen i Folketinget i mere end 500 dage:

- Kom op på denne talerstol, Lars Løkke Rasmussen. Drop den politiske dovenskab og kom op og fremlæg Venstres politik.

Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, om de mange løftebrud partiet mener, at Socialdemokraterne og SF har begået, siden de kom til magten:

- Socialdemokraterne og SF's topfolk siger, de fører nødvendighedens politik. Nej, det er amoralsk politik. De lovede ét før valget og prøver nu at dække sig ind under, at det desværre ikke kan blive til noget, fordi nødvendighedens politik står i vejen.

- Men nødvendigheden og Danmarks økonomiske udfordringer stod jo også lysende klart før valget i 2011.

Enhedslistens gruppeformand Per Clausen til Venstres Mads Rørvig, der spurgte ind til Enhedslistens krav til efterårets finanslovforhandlinger:

- Vi står ved alt det, vi har sagt, og vi står også ved, at vi også nok skal sørge for, at den finanslovsaftale, som vi laver med regeringen, får et sådant indhold, at den vil hensætte Venstre i en blanding af gråd og tænders gnidsel.

Konservatives finansordfører Mike Legarth til statsministeren, der efterspurgte, hvad Konservative egentlig vil:

- Vi vil med alle midler bekæmpe socialisme og kommunisme, som statsministeren jo er nødt til at lade sig styre af. Og derfor er det Det Konservative Folkeparti vil, og det skal stå krystalklart, det er at vælte regeringen.

Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll:

- 2013 bliver uden tvivl Enhedslistens år. For det er lykkes Enhedslisten at forpurre de få gode takter, som der trods alt var i regeringen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) krævede klare svar fra Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, på, hvad der er Venstres politik:

- Min taletid er desværre kun 30 minutter. Og så er der altså rigtig mange punkter, hvor Venstre siden folketingsvalget har skiftet holdning. Eller standpunkt. Eller hvad man vil.

Lars Løkke Rasmussen svarede statsministeren igen:

- Jeg kan godt forstå, at statsministeren er interesseret i Venstres politik, for det er jo åbenbart en vedvarende inspirationskilde.

Radikale Venstres gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen, smed en hentydning til Venstre, der konsekvent har betegnet vækstplanen som en "fin lille plan":

- Hvis flertallet skulle skifte efter næste valg, så kan man tilsvarende frygte for, at Danmark igen får en "fin lille" statsminister, men uden mod og parlamentarisk opbakning til at gennemføre den ambitiøse reformkurs.

Venstres Karsten Lauritsen ville dog ikke stå tilbage for Sofie Carsten Nielsen. Hun fik derfor følgende svar med på vejen:

- Jeg må dog også sige, at det ikke er pænt at drille folk - og slet ikke statsministerkandidater - med deres højde. Og det er slet ikke pænt, når man er så høj og flot som den radikale ordfører, som er på talerstolen i dag.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, inden han gik i gang med sit ordførerindlæg:

- Jeg vil lige sige, at hvis jeg snøfter, så er det ikke fordi jeg er ked af det - ikke nødvendigvis i hvert fald. Så er det fordi, en forårsforkølelse har ramt mig.

Liberal Alliances politiske ordfører Simon Emil Ammitzbøll til Helle Thorning-Schmidt, der havde langet ud efter LA's Joachim B. Olsen:

- Jeg kan forstå på statsministeren, at hun er lidt pikeret over, at min partifælle har sagt, at hver gang, at der er nogle, der klynker, så kommer der en Socialdemokrat med en check.

- Til det er der kun en ting at sige: Så lad dog vær med at komme rendende med de checks.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, svarede igen, efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt havde kritiseret DF for at skifte holdning på dagpengeområdet:

- Nu er det jo altid farligt at diskutere med en ekspert. Og man må jo sige, at når det handler om løftebrud, så står vi jo her med repræsentant, ja man kan vel sige alle løftebruds mor.

/ritzau/

  • Foto: Torkil Adsersen /Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud