Når regeringen fremlægger et så store udspil til en skattereform, er det tankevækkende, at ejendomsværdibeskatningen ikke er i spil.
Den burde være med, fordi statskassen går glip af milliarder af kroner ved ikke at tage opgøret med ejendomsværdiskatten, der siden 2002 har været fastlåst i kroner og ører.
Det mener de økonomiske vismænd.
- Det er helt klart, at vi gerne havde set et opgør med ejendomsværdiskattens fastfrysning i kroner og ører. Skat på boliger er favoriseret, og det er den eneste skat, der fortsat er fastfrosset i kroner og ører.
- Vi er ikke begejstret for, at det ikke er med i så stor en skattereform, siger Claus Thustrup Kreiner - vismand og økonomiprofessor ved Københavns Universitet.
Vismændene mener, at ejendomsværdibeskatningen skal være på en procent. Som det er nu, udhules den til kun at udgøre 0,6 procent. De har ingen problemer med, at rentefradraget fra 2017 langsomt udhules til kun 20 procent.
Det er ikke ude af harmoni med det øvrige skattesystem.
Vismændene kan ikke gå i detaljer med udspillet til skattereformen, idet de ikke har haft lejlighed til at se det nærmere efter i sømmene, herunder især finansieringen af det. Men overordet ser den ud til at give mere beskæftigelse.
- Højere beskæftigelsesfradrag, højere grænse for topskat og lavere stigning i overførselsindkomsterne er helt klart noget, der bidrager til arbejdsudbuddet. Det er en fornuftig blanding at bruge 14 milliarder på, siger Claus Thustrup Kreiner.
Vismændene peger dog på, at når overførselsindkomster som eksempelvis folkepension, førtidspension og kontanthjælp skal stige langsommere end lønningerne, kan der blive tale om et indhug i fordelingsmæssig hensyn, men det er et politisk valg.
- Vi kender ikke skattereformudspillet i detaljer, men det ser ud som om, det er anderledes drejet end tidligere skattereformer. Men de lavest hængende frugter i omlægning af skattesystemet er også plukket, siger Claus Thustrup Kreiner.
/ritzau/