Annonce
Politik

Ynglende ulve bliver del af ny naturnationalpark i Vestjylland

Ulvens tilstedeværelse og et rigt friluftsliv kan godt gå hånd i hånd i en kommende vestjysk naturnationalpark, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin (S). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er plads til både ynglende ulve og et rigt friluftsliv i ny naturnationalpark, forsikrer miljøminister.

Danmark skal have 15 naturnationalparker, og torsdag har miljøminister Lea Wermelin (S) løftet sløret for, hvor tre af dem skal placeres.

Et af områderne, der peges på, er Stråsø Plantage mellem Herning, Holstebro og Ringkøbing.

Det er et velkendt ulveområde, hvor ulvepar flere gange har slået sig ned for at yngle.

Men der er plads til både ulve og friluftsliv, lyder det fra miljøministeren.

- Det er vigtigt, at vi passer godt på den sårbare natur. Det gælder også i forhold til ynglende dyr og områder, hvor man skal tage særlige hensyn.

- Men Stråsø Naturnationalpark er 3500 hektar stor. Det er et kæmpestort område og det allerstørste, vi har peget på indtil nu. Derfor er det muligt at tage de hensyn, der skal tages.

- Både så vi kan passe godt på den natur, der har brug for ekstra ro, men også til at der bliver masser af spændende friluftsliv, siger Lea Wermelin.

Hun vil blandt andet afsætte fem millioner kroner til at skabe nye stier, udkigstårne og til formidling af områdets naturværdier.

Naturnationalparkerne etableres på statslige arealer, og det er meningen, at områderne skal friholdes for skovdrift og landbrug.

Planen er også, at der skal udsættes "store græssende dyr". Der er dog ikke taget stilling til, hvilke dyr der bliver tale om.

Men Stråsø Naturnationalpark har - ud over ulve - en stor bestand af krondyr.

Det giver nogle særlige udfordringer, når det gælder hegning af området.

- Vi har meldt ud på forhånd, at enten skal der være lave hegn, eller også skal vi helt eller delvist undlade hegning.

- Det gør vi netop for at sikre vildtets frie bevægelighed. Og at der er den bevægelighed for ulven, som EU-forpligtelserne tilsiger, siger Lea Wermelin.

Da ulven genindvandrede til Danmark i 2012 efter næsten 200 års fravær, gav den anledning til megen debat og bekymring.

Og miljøministeren har ikke lagt skjul på sin holdning til det fredede dyr.

- Socialdemokratiet står det sted, vi hele tiden har stået - nemlig at Danmark er for lille et land til ulven. Men når vi har den, har vi også en forpligtelse til at passe på den.

- Vi arbejder parallelt i EU-regi på at give bedre mulighed for at regulere ulv, men også på at skabe plads til at flytte ulv til områder i andre lande, hvor der er mere plads. Så det er også noget af det, vi kigger på, siger hun.

Ud over Stråsø i Vestjylland er det aftalt, at der skal være naturnationalparker i Tranum ved Jammerbugt og ved Almindingen på Bornholm.

I forvejen ligger det fast, at der kommer lignende parker i Fussingø i Østjylland og Gribskov i Nordsjælland.

De resterende ti naturnationalparker er der endnu ikke sat geografi på.

  • RB PLUS Flertal vil give naturen mere plads
    Ulvens tilstedeværelse og et rigt friluftsliv kan godt gå hånd i hånd i en kommende vestjysk naturnationalpark, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin (S). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing