Annonce
Skinner og veje

Rambøll hovedrådgiver på nedrivning af Storstrømsbroen

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Der er tale om et af de største nedrivningsprojekter nogensinde i Danmark.

Det bliver det store danske rådgivende ingeniørfirma Rambøll, der skal være hovedrådgiver på det store arbejde med at rive den gamle Storstrømsbro ned.

Vejdirektoratet, som er bygherre på byggeriet af den nye Storstrømsbro oplyser tirsdag morgen i en pressemeddelelse, at man har valgt Rambøll som hovedrådgiver på nedrivningsprojektet i et felt, der også talte fire andre tilbudsgivere.

Der er tale om et projekt til en samlet værdi af 330 millioner kroner, og ifølge Vejdirektoratet bliver det det største nedrivningsprojekt af et bygværk nogensinde i Danmark.

Helt konkret skal Rambøll stå for planlægning, udbud og gennemførelse af nedrivningen. Det kommer til at ske i samarbejde med Teknologisk Institut, som vil have fokus på beton og genanvendelsespotentialet.

I det hele taget vil der i nedrivningsprojektet være stort fokus på det omkringliggende miljø, materialegenanvendelse og cirkulær økonomi, lover Vejdirektoratet i pressemeddelelsen.

- Vi glæder os til samarbejdet med Rambøll og til at komme i gang med det spændende arbejde på den største bronedrivning til dato i Danmark. Vi modtog fem særdeles velkvalificerede bud på opgaven som hovedrådgiver. Det var et utroligt tæt løb, og vi er meget tilfredse med resultatet, siger projektleder i Vejdirektoratet, Niels Gottlieb.

Hos Rambøll er der også stor tilfredshed med udfaldet.
- Vi er utroligt stolte over at have vundet dette projekt, hvor vi får mulighed for at benytte en bred vifte af vores rådgiverkompetencer indenfor bæredygtighed, som i dette tilfælde tæller miljørådgivning, materialeteknologi og off-shore, siger Jens Chr. Helbech Hede, direktør
for anlægskonstruktioner i Transport i Rambøll Danmark, i pressemeddelelsen.

Og det er især miljøet, Rambøll vil have fokus på, forklarer Inge Birkegaard Damsgaard, der er senior projektchef i Rambøll.
- Vores fokus bliver at hjælpe Vejdirektoratet med at få klarlagt miljøaspekterne, så nedrivningen af bygværket får så lille et aftryk som muligt på det omkringliggende miljø, og det er en kompleks opgave, ikke mindst fordi broen er placeret over vand, hvilket også har en betydning
for det maritime miljø i Storstrømmen.

Udover selve broen skal landfæstninger og dæmninger på Falster og Masnedø også rives delvist ned.

Det varer dog noget endnu, før resultatet af Rambølls arbejde bliver synligt for offentligheden. Den gamle bro fra 1937 skal nemlig først rives ned, når den nye bro står helt færdig, hvilket efter planen bliver i 2023.

Derefter ventes det, at det vil tage tre år at rive den gamle bro ned.

Rambøll er i øvrigt i forvejen involveret i arbejdet med at bygge den nye Storstrømsbro. Det blev de for får uger siden, da byggeriets hovedentreprenør, Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV), bad Rambøll om at træde ind og være med i arbejdet.

  • Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t