Annonce
Sport

15-årig i tårer sender legende ud af Wimbledon i første runde

39-årige Venus Williams (tv.) siger tillykke til 15-årige Cori Gauff efter deres kamp i første runde ved Wimbledon. Foto: Toby Melville/Reuters

Cori Gauff leverede en meget stor overraskelse, da hun besejrede Venus Williams ved Wimbledon.

Der var ikke tænkt på Cori Gauff, da Venus Williams i 2000 vandt tennisturneringen Wimbledon for første af fem gange i karrieren.

Mandag sørgede den 15-årige amerikaner så for en stor overraskelse, da hun sendte sin 39-årige landsmand ud i første runde af den engelske grand slam-turnering i London.

Cori Gauff vandt 6-4, 6-4 over Venus Williams, der som nummer 44 på verdensranglisten rangerer 269 pladser over teenageren.

Efter kampen var Cori Gauff i tårer.

- Jeg blev virkelig nødt til at fortælle mig selv, at jeg skulle blive ved med at være rolig, siger hun ifølge Reuters.

- Jeg har aldrig spillet i så stor en arena før, men jeg mindede mig selv om, at linjerne på banen er på samme størrelse.

- Alt omkring virker måske større, men linjerne er de samme, og efter hver duel sagde jeg til mig selv, at jeg skulle være rolig, siger Cori Gauff.

Den unge amerikaner, der måtte gennem kvalifikationen for at komme med i sin første grand slam-turnering på seniorplan, nåede allerede i 2017 frem til juniorernes finale ved US Open, en finale hun dog tabte.

Sidste år strøg hun så helt til tops ved juniorernes French Open.

I mandagens kamp på bane 1 lavede Cori Gauff det eneste servegennembrud i første sæt, da hun brød til 3-2 og holdt serv i resten af sættet.

I andet sæt gentog historien sig, da juniorspilleren brød Venus Williams' serv til 3-2.

Bagud 3-4 tiltvang Venus Williams sig ved 40-15 for første gang i kampen breakbolde, og på den anden brød hun Cori Gauffs serv for første gang i kampen.

Det kunne nok have rystet de fleste unge spillere, men ikke Cori Gauff.

Hun gik omgående ud og brød til 5-4, og derefter sikrede hun sejren på sin fjerde matchbold i sættets tiende parti.

- Jeg troede aldrig, at det her ville ske. Jeg lever bogstaveligt talt min drøm lige nu, og ikke mange kan sige det.

- Jeg er bare glad for, at Wimbledon gav mig denne mulighed for at spille, og jeg troede naturligvis ikke, at jeg ville nå så langt, siger Cori Gauff, der fik et wildcard til kvalifikationsturneringen.

Venus Williams har i alt vundet syv grand slam-titler i damesingle, den seneste i 2008.

Ud over de fem titler ved Wimbledon har veteranen vundet US Open to gange.

Så sent som for to år siden nåede Venus Williams frem til finalen ved Wimbledon.

  • Wimbledon
    39-årige Venus Williams (tv.) siger tillykke til 15-årige Cori Gauff efter deres kamp i første runde ved Wimbledon. Foto: Toby Melville/Reuters
Annonce
Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Annonce
Annonce
Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud