Annonce
Sport

15-årig tenniskomet sender forsvarende mester ud

Coco Gauff tog endnu en stor tennisskalp ved Australian Open, da amerikaneren besejrede Naomi Osaka, der er forsvarende mester i turneringen. Foto: Hannah Mckay/Reuters

Endnu en gang overraskede teenageren Coco Gauff ved Australian Open, hvor hun slog den forsvarende mester ud.

Coco Gauff bliver ved med at imponere i grand slam-turneringen Australian Open.

Den 15-årige amerikanske tennisspiller vandt også sin tredje kamp, da hun slog den forsvarende mester, Naomi Osaka, ud i Australian Open.

Useedede Coco Gauff vandt med cifrene 6-3, 6-4 over Osaka og er dermed videre til ottendedelsfinalerne.

Med Naomi Osakas nederlag er de tre seneste vindere af turneringen nu ude.

I forvejen er Serena Williams og Caroline Wozniacki ude af turneringen efter overraskende nederlag tidligere fredag.

Serena Williams vandt Australian Open i 2017, mens Caroline Wozniacki strøg til tops i 2018.

Efter kampen var Osaka, der var tredjeseedet i turneringen, tydeligt skuffet over nederlaget.

- Du har ikke lyst til at tabe til en 15-årig, siger japaneren ifølge AFP og fortsætter:

- Men for mig er det (nederlaget, red.) et virkelighedstjek. Alderen på min modstander er ligegyldig, siger hun og forklarer nederlaget med nerver og manglende "mester-mentalitet".

Omvendt var Gauff, der er nummer 67 i verden, lettet efter sejren på Rod Laver Arena over den 22-årige japaner, der er nummer fire i verden.

- For to år siden tabte jeg i første runde i juniorernes turnering, og nu er jeg her. Det er sindssygt.

- Jeg sagde bare til mig selv, at jeg skulle blive ved med at kæmpe, fordi man ved aldrig, hvad der sker på denne bane, siger Gauff ifølge AFP.

Hun blev med sejren den yngste kvindelige spiller til at slå en spiller i top-5, siden Jennifer Capriati vandt over Gabriela Sabatini ved US Open i 1991.

Gauff fik sit store seniorgennembrud sidste sommer, da hun som kvalifikationsspiller nåede ottendedelsfinalen i Wimbledon.

Hun åbnede hovedturneringen med sejren over Venus Williams, som hun også slog i årets Australian Open, inden hun i ottendedelsfinalen tabte til den senere vinder, Simona Halep.

  • Tennis - Australian Open - Third Round
    Coco Gauff tog endnu en stor tennisskalp ved Australian Open, da amerikaneren besejrede Naomi Osaka, der er forsvarende mester i turneringen. Foto: Hannah Mckay/Reuters
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle