Annonce
Sport

Aalborg hæver niveauet og hævner chokerende kollaps

Henrik Møllgaard og Kolding er tilbage på sporet i håndboldslutspillet. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Efter en rodet første halvleg fik Aalborg styr på Kolding og tog en sikker sejr i håndboldslutspillet.

Aalborg er igen på direkte kurs mod medaljekampene i mændenes håndboldliga.

En sejr på 33-28 hjemme mod Kolding betyder, at aalborgenserne har distanceret mandagens gæster med fire point i en slutspilspulje, hvor Skjern og Ribe-Esbjerg er de to øvrige hold.

Aalborg indledte ellers slutspillet med et højst overraskende pointtab mod Ribe-Esbjerg efter et decideret kollaps.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her blev en seksmålsføring smidt væk på mindre end fire minutter, og træner Stefan Madsen kaldte efterfølgende sit holds præstation i slutfasen for "utilgivelig".

At hans afbudsramte storhold ikke er helt oppe i guldomdrejninger, stod også klart i første halvleg mod koldingenserne.

Kun en scoring direkte på frikast af Henrik Møllgaard efter at tiden var udløbet, sørgede for en Aalborg-føring ved halvtid.

Pausecifrene 17-16 fortæller historien om to gavmilde forsvar i en noget rodet første halvleg, hvor ingen af holdene rigtig fik kontrol.

Kolding fik udlignet i starten af anden halvleg. Men efter at Møllgaard havde bragt sit hold på 18-17, begyndte hjemmeholdet at trække fra.

De svenske profiler Lukas Sandell og Felix Claar trak et stort læs i fravær af topnavne som Mads Hoxer, Aron Palmarsson og Mikkel Hansen.

Og i defensiven fik aalborgenserne langt bedre fat. Kolding-spillerne virkede pludselig febrilske og fik ofte slet ikke sendt kvalificerede afslutninger afsted.

En frustreret træner Kristian Kristensen forsøgte i en timeout midt i halvlegen at råbe nyt mod ind i sine spillere. På det tidspunkt var Aalborg foran med fem mål, og denne gang faldt favoritterne ikke sammen til sidst.

I puljens anden kamp blev det også til hjemmesejr. Skjern vandt sikkert med 32-24 over Ribe-Esbjerg og ligger lige i hælene på Aalborg.

/ritzau/

  • CL herrehåndbold: Aalborg Håndbold - GOG , ottendelsfinalefinale
    Henrik Møllgaard og Kolding er tilbage på sporet i håndboldslutspillet. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik