Annonce
Sport

Anfører hylder ny AaB-træner: Han skal skabe AaB's fremtid

Oscar Hiljemark har kun været cheftræner i to måneder, men allerede torsdag kan han hente trænerkarrierens første titel, hvis AaB vinder pokalfinalen over FC København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lucas Andersen kalder Oscar Hiljemark for en bundseriøs og yderst talentfuld træner.

AaB-anfører Lucas Andersen hylder klubbens valg om at forlænge kontrakten med cheftræner Oscar Hiljemark, så svenskeren er at finde i Nordjylland fire år ud i fremtiden.

Det er bare to måneder siden, at Hiljemark fik sit første cheftrænerjob, da han overtog tjansen efter fyringen af Erik Hamrén. Omgående er spillet blevet bedre, og gode resultater har fået AaB op over nedrykningsstregen og i pokalfinalen.

Det skal Hiljemark have en stor del af æren for, mener Lucas Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er gået meget godt indtil videre, så lad os håbe at vi kan fortsætte i den retning. Det er fedt, at man giver en ung træneraspirant muligheden for at overtage holdet, selv om der har været kaos. Han får forhåbentlig lov og tid til at kunne skabe AaB's fremtid.

- Jeg er ikke blevet taget med på råd, men hvis jeg var blevet det, så havde jeg også sagt, at vi skulle beholde ham, siger anføreren forud for torsdagens pokalfinale mod FC København.

Hiljemark er med sine bare 30 år på bagen Superligaens yngste cheftræner. Han har en fortid som professionel fodboldspiller, men blev rykket over i trænerrollen efter at være blevet fodboldinvalid.

I sin aktive karriere nåede Hiljemark blandt andet at spille 99 kampe i Serie A, og det blev til 28 landskampe for Sverige.

Svenskeren har de menneskelige og faglige egenskaber til at drive trænergerningen endnu længere end spillerkarrieren, mener Lucas Andersen.

- Oscar er kommet ind med en utrolig energi. Han er utrolig detaljeorienteret og ærgerrig, og han forbereder sig utrolig meget på både kampe og træning. Han har store ambitioner for sin trænerkarriere, ligesom han tidligere havde for sin spillerkarriere.

- Alle spillere vil gerne have en træner, der er på, og som går op i detaljerne. Jeg tror ikke, man kan tælle, hvor mange timer han bruger på at planlægge træninger og studere modstandere og alle andre aspekter af trænerjobbet.

- Han er sindssygt talentfuld, og han har en meget moderne tilgang. Han er et fantastisk menneske, der har en god evne til at skifte mellem at være god at snakke med og til at gå ud på banen og være sindssygt seriøs og forvente meget. Han sætter en høj standard for træning og kamp, lyder anførerens skudsmål.

Hiljemarks kontrakt strækker sig til sommeren 2027, og det er en passende længde, mener svenskeren.

Samtidig er han glad for at få afklaring på sin situation, inden AaB står foran en pokalfinale samt tre superligakampe, der afgør, om foråret ender som en succes eller fiasko.

- Det er en god fornemmelse, at det er på plads nu, så vi kan fokusere alle kræfter på at vinde pokalfinalen, og bagefter kan vi bruge alle kræfter på at overleve i Superligaen, siger Hiljemark.

I sine ti kampe som cheftræner for AaB i Superligaen og pokalturneringen har Hiljemark og co. vundet fire, spillet fire uafgjort og tabt to. Det er en kontrast til Erik Hamréns halve år i spidsen for AaB. Han vandt tre pokalkampe, men fik bare seks point i 13 superligakampe.

Hiljemark betoner dog, at trænerskiftet ikke har medført nogen større revolution på Hornevej.

- Vi har vel fået styr på nogle ting, der passer bedre til holdet. Både holdet og de enkelte spillere er havnet i flere situationer, de trives i. Vi har ændret nogle små ting, og vi har måske et lidt højere pres og et lidt mere fremadrettet hold, og det har fungeret godt for os.

- Så det er små ting på træningsbanen og i kampene, der har ændret sig, og spillerne skal have stor ros for deres præstationer og deres evne til at stå sammen som hold, siger Hiljemark om sin egen og holdets nylige succes.

Når han torsdag sender sine spillere ud til pokalfinalen mod FCK, bliver det med en mangeårig ven på modstanderholdet.

FCK-anfører Viktor Claesson er lige så gammel som Hiljemark, og de to svenskere har et tæt forhold uden for banen.

- Vi har spillet mod hinanden, siden vi var små, for vi kommer næsten fra samme sted i Sverige, så det er sjovt, at skulle spille mod ham igen, selv om han sidder ude på bænken.

- Han kan blive en god træner, siger Claesson.

/ritzau/

  • Pressemøde før finale i DBU Pokalen
    Oscar Hiljemark har kun været cheftræner i to måneder, men allerede torsdag kan han hente trænerkarrierens første titel, hvis AaB vinder pokalfinalen over FC København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Dølle-slagsmål skyld i flere sigtelser

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag