Annonce
Sport

Arsenal og Tottenham deler point i livligt London-derby

Son Heung-min scorede to mål for Tottenham i søndagens 2-2-kamp ude mod Arsenal. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix

Hverken Arsenal eller Tottenham formåede at score et tredje mål, så rivalerne delte pointene i Premier League.

I et underholdende og målrigt London-derby spillede Arsenal søndag 2-2 hjemme mod Tottenham i den engelske Premier League.

Med det uafgjorte resultat har både Tottenham og Arsenal 14 point efter seks kampe på fjerde- og femtepladsen i tabellen.

Manchester City har lutter sejre indtil videre i denne sæson og topper ligaen med 18 point.

Artiklen fortsætter efter annoncen

To spillere stod bag de fire mål i London-derbyet - Arsenals Bukayo Saka og Son Heung-min hos Tottenham.

Efter 26 minutter kom Arsenal foran på et selvmål af Tottenham-stopperen Cristian Romero.

Det var Arsenals kantspiller Bukayo Saka, der trykkede af på kanten af feltet, og Romero var uheldig at ramme bolden på vejen, så den snød Tottenham-keeper Guglielmo Vicario.

Kort efter var Arsenal-angriberen Gabriel Jesus ved at fordoble føringen, men afslutningen strøg lige over mål.

Arsenals midtbanespiller Martin Ødegaard fik også testet Vicario i Tottenham-buret.

Tottenham tilspillede sig en stor chance, som angriberen Brennan Johnson burde have scoret på. Men Arsenal-keeperen David Raya viste gode reflekser inde på stregen.

Det fik den bænkede Arsenal-keeper Aaron Ramsdale til at klappe af rivalen, der havde fået chancen i målet for tredje kamp i træk af manager Mikel Arteta.

Kort før pausen fik Tottenham udlignet ved den sydkoreanske angriber Son Heung-min, der blev sat op af James Maddison.

Ti minutter inde i anden halvleg scorede Saka til 2-1 på et straffespark, efter at Romero havde ramt bolden med armen. Argentineren havde ikke sin bedste dag i Tottenhams forsvar.

Føringen holdt dog kun i et minut, så havde Son udlignet til 2-2. Igen var det Maddison, der agerede assistmager.

Son var også tæt på at gøre det til 3-2, men han afsluttede i sidenettet.

Pierre-Emile Højbjerg blev skiftet ind for Tottenham efter 78 minutter, og den danske landsholdsspiller var med til at forsvare det ene point i den resterende del af kampen, der også talte ti tillægsminutter.

I en af de øvrige kampe vandt Liverpool 3-1 hjemme over West Ham. Det placerer Liverpool på andenpladsen i rækken med 16 point.

Brighton vandt 3-1 hjemme over Bournemouth, der havde Philip Billing med i de første 82 minutter. Brighton er nu oppe på tredjepladsen med 15 point.

Chelsea tabte 0-1 hjemme til Aston Villa, der havde angriberen Ollie Watkins som enlig målscorer efter 73 minutter. Chelseas Malo Gusto fik rødt kort efter lidt under en times spil.

Dermed er Chelsea blot noteret for en enkelt sejr i seks forsøg i starten på denne sæson og er helt nede som nummer 14.

/ritzau/

  • Premier League - Arsenal v Tottenham Hotspur
    Son Heung-min scorede to mål for Tottenham i søndagens 2-2-kamp ude mod Arsenal. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t