Annonce
Sport

Arsenal slår Everton i målrig affære i London

Pierre-Emerick Aubameyang nåede op på 17 ligamål i sæsonen, da han scorede to gange for Arsenal mod Everton søndag. Foto: Peter Cziborra/Ritzau Scanpix

To mål af Pierre-Emerick Aubameyang var medvirkende til, at Arsenal hjemme slog Everton 3-2 i Premier League.

Arsenal hentede sin anden sejr i træk i Premier League, da Everton var på besøg i London søndag.

Hjemmeholdet vandt det målrige opgør 3-2.

To scoringer af Pierre-Emerick Aubameyang betyder, at han er delt topscorer i ligaen sammen med Leicesters Jamie Vardy. Begge spillere har scoret 17 gange i sæsonen.

I tabellen kom Arsenal med sejren forbi Everton, og Arsenal har nu 37 point på niendepladsen, mens Everton ligger nummer 11 med 36 point.

Arsenal fik en frygtelig indledning på kampen, da det gik galt efter blot 50 sekunder.

Everton tog et frispark, og David Luiz virkede helt forvirret i sit forsøg på at cleare bolden med hovedet.

Det lykkedes slet ikke, og så kunne Dominic Calvert-Lewin i stedet udnytte muligheden, og med en akrobatisk scoring sørgede han for 1-0 til Everton.

Efter 27 minutter bragte Edward Nketiah balance i regnskabet, da han satte foden på indskiftede Bukayo Sakas fremragende indlæg fra venstre side, og så stod der 1-1.

Seks minutter senere tog Luiz lidt revanche, da han spillede Pierre-Emerick Aubameyang fri, og Arsenal-topscoreren udnyttede friløberen og scorede sikkert til 2-1.

Dybt inde i overtiden af første halvleg gik det så galt igen for Arsenal efter en dødboldsituation.

Everton tog et hjørnespark og fastholdt et pres, og Yerry Mina fik headet bolden ind i boksen.

Her sprang Richarlison frem og snittede bolden med en lang tå, og den tog turen under låret på Arsenal-keeper Bernd Leno og trillede over målstregen til 2-2.

Så lurede Arsenals 14. uafgjorte i sæsonen, men to minutter var der blot spillet af anden halvleg, da Aubameyang scorede sit andet mål i kampen, da han headede Arsenal foran 3-2 med en lynscoring.

Everton pressede naturligt på og kom til flere muligheder, og det var lidt utroligt, at der ikke var flere mål i opgøret. Bernd Leno måtte eksempelvis diske op med en klasseredning på Calvert-Lewins forsøg med 20 minutter igen.

Everton fortsatte presset, og Arsenals målmand måtte flere gange i anden halvleg agere redningsmand, og i tillægstiden headede Calvert-Lewin lige forbi målet.

Det lykkedes dog at holde Everton fra yderligere scoringer, og efter to ligasejre i træk indkasserede Carlo Ancelottis tropper dermed sæsonens 11. liganederlag.

  • Premier League - Arsenal v Everton
    Pierre-Emerick Aubameyang nåede op på 17 ligamål i sæsonen, da han scorede to gange for Arsenal mod Everton søndag. Foto: Peter Cziborra/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Refa

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen