Annonce
Sport

Arsenals ti mand henter uafgjort ude mod Chelsea

David Luiz begik et straffespark i første halvleg og blev udvist med direkte rødt kort, da Arsenal i Premier League fik 2-2 mod Chelsea. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

Arsenal fik David Luiz udvist og sled sig med ti mand i en time til 2-2 ude mod Chelsea i Premier League.

Der var dramatik, da Chelsea og Arsenal sent tirsdag spillede 2-2 i et opgør, hvor Arsenals ti mand kæmpede sig tilbage to gange i London-opgøret.

Arsenals David Luiz fik direkte rødt kort efter 28 minutter, da han begik et straffespark, som Chelsea udnyttede til 1-0-føring.

Anden halvleg bød dog på tre mål mere, da Arsenal udlignede til 1-1 og 2-2, og dermed har Chelsea 40 point på fjerdepladsen i Premier League.

Arsenal har ti point færre som nummer ti.

Andreas Christensen var for tredje ligakamp i træk i startopstillingen hos Chelsea, som efter dramatik kom foran efter 28 minutter.

Chelseas Tammy Abraham fik en friløber ned mod Arsenals mål, hvilket blev sat i gang af en helt håbløs fejlpasning af Arsenals forsvarsspiller Shkodran Mustafi, der upresset slet ikke fik fart nok i sin tilbagelægning.

Abraham løb nemt bolden op, men han nåede aldrig at afslutte muligheden, da han i feltet blev moslet ned af den tidligere Chelsea-spiller David Luiz.

Det resulterede i et direkte rødt kort til 32-årige Luiz.

Jorginho tog sig af straffesparket og bragte Chelsea foran 1-0, og reduceret til ti mand i over en time var udfordringen til at få øje på for Arsenal.

Chelsea pressede gæsterne i bund i anden halvlegs indledning, men fik ikke gjort arbejdet færdigt, når bolden nåede op i Arsenals felt.

Arsenal sled sig mere ind i opgøret og fik styr på organisationen, og efter lidt over en time resulterede et vildt kontraløb pludselig i en udligning til 1-1.

Chelsea tog et hjørnespark, og bolden blev clearet, og Arsenals Gabriel Martinelli drønede afsted fra egen banehalvdel med bolden.

Brasilianeren tog et for langt træk, men da Chelseas N'Golo Kante snublede, så var der pludselig frit løb mod mål, og den 18-årige brasilianer sparkede bolden i kassen.

Alexandre Lacazette havde kort efter bolden i mål, men der blev korrekt dømt offside, og Ross Barkley forsøgte sig i den anden ende med et hovedstød, hvor Arsenal-keeper Bernd Leno måtte strække sig for at redde.

Seks minutter før tid stak César Azpilicueta foden frem og sendte bolden i mål til 2-1 efter oplæg fra Callum Hudson-Odoi, og så skulle man tro, at sejren var hjemme.

I det 87. minut slog Héctor Bellerín dog til og scorede fra kanten af feltet, og så endte det med en deler.

  • FBL-ENG-PR-CHELSEA-ARSENAL
    David Luiz begik et straffespark i første halvleg og blev udvist med direkte rødt kort, da Arsenal i Premier League fik 2-2 mod Chelsea. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t