Annonce
Sport

Axelsen og Antonsen uddeler VM-prygl i første runde

Viktor Axelsen fejede gulv med irske Nhat Nguyen og cruisede videre til anden runde i sit VM-forsvar. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Anders Antonsen og Viktor Axelsen drev gæk med deres modstandere på en perfekt VM-åbning for Danmark.

Både forsvarende verdensmester Viktor Axelsen og landsmand Anders Antonsen kom aldeles suverænt fra land ved årets VM, som spilles i Royal Arena i København.

Nhat Nguyen fra Irland og Misha Zilberman fra Israel blev ikke levnet nogen chancer mod de to danskere. Axelsen slog førstnævnte med 21-6, 21-11, mens Antonsen smed Zilberman ud af VM med cifrene 21-8, 21-15.

Da Rasmus Gemke senere på aftenen sendte hollænderen Mark Caljouw ud efter to tætte sæt, sørgede han for en perfekt dansk VM-indledning. To doubler og tre herresingler resulterede alle i danske sejre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Programmet og længden af de forskellige kampe gjorde, at Axelsen og Antonsen gik på banen med få minutters mellemrum. Og begge levede op til det danske publikums forventninger fra start.

Nhat Nguyen var ganske enkelt chanceløs mod Viktor Axelsens frygtede angrebsslag.

Den danske verdensmester og olympiske mester byggede tålmodigt op, og så snart hans irske modstander var tvunget til at løfte, sømmede Axelsen bolden i Royal Arenas til lejligheden grønne underlag.

Det var kattens leg med musen fra start til slut. Første sæt tog 18 minutter, og efter en lidt træg start på anden sæt fandt han igen ind i rytmen.

Et par tusinde tilskuere velsagtens havde indfundet sig på lægterne, og med solid opbakning fra dem i ryggen tog Axelsen sættet 21-11 og dermed sejren.

To baner derfra var den danske overlegenhed på omtrent samme niveau. Antonsen har ikke samme kraft i sin offensiv som Axelsen, men han er taktisk og teknisk fremragende og spiller sjældent det forkerte slag.

Det gav Misha Zilberman en masse løbeture rundt på banen, og efter 19 minutter havde Antonsen taget første sæt med 21-8.

Hvis der var træthed at spore hos Zilberman, kunne det skyldes, at han tidligere på dagen havde spillet sig videre til anden runde i mixeddouble. I øvrigt sammen med sin mor, Svetlana Zilberman, på 65 år. Det siger også lidt om den egyptiske modstand, de mødte.

Israeleren bed dog mere fra sig efter sidebyttet, hvor Antonsen gik en smule ned i tempo. Han kom dog aldrig i nærheden af sætsejr, og Antonsen kom komfortabelt videre.

/ritzau/

  • VM i badminton: 1. runde
    Viktor Axelsen fejede gulv med irske Nhat Nguyen og cruisede videre til anden runde i sit VM-forsvar. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t