Annonce
Sport

Badminton-boss åbner for at erstatte bekymrede Final 4-klubber

Badminton Danmark ønsker at afholde Final 4-stævne i Brøndby Hallen i juni. (Arkivfoto) Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix

Afbud til Final 4 kan åbne for, at invitere andre hold til afgørelsen af hold-DM i badminton.

Direktøren i Badminton Danmark, Bo Jensen, kalder det ærgerligt, at mindst to ud af de fire deltagere ved Final 4-stævnet i juni ikke har lyst til at stille op, når hold-DM i badminton skal afgøres.

Men han påpeger samtidig, at Badminton Danmark allerede har taget hånd om de bekymringer, som klubberne præsenterede for forbundet i april, og som de har gentaget over for Nordjyske og TV2 Sport torsdag og fredag.

- Vi har forståelse for, at klubberne har nogle bekymringer og betænkeligheder, men netop derfor havde vi for over en måned siden en dialog med klubberne, hvor vi præsenterede dem for vores intention om, at vi ville afvikle Final 4, hvis det på nogen måde blev muligt at gennemføre.

- Tre af klubbernes væsentligste bekymringer var, at spillerne skulle i gang med at træne, klubberne skulle have mulighed for at få deres udenlandske spillere ind i landet, og at Final 4 skulle kunne afvikles på en sundhedsmæssig forsvarlig måde.

- Det har vi arbejdet på, og det er lykkedes. Ligaklubberne har kunnet gå i gang med deres træning fra den her uge, og vi har fået bekræftet, at klubbernes udenlandske spillere har et anerkendelsesværdigt indrejseformål.

- Hvis sundhedsmyndighederne forlanger, at der skal være en teststrategi i forbindelse med Final 4, så gennemfører og betaler Badminton Danmark for den nødvendige teststrategi, siger Bo Jensen til Ritzau.

Han holder også fast i, at der ikke burde være ekstraudgifter til klubberne ved at afvikle Final 4 i juni frem for de oprindelige datoer i april.

- Under alle omstændigheder ville klubberne have haft udgifter til flybilletter og hotelophold i forbindelse med Final 4. Jeg hører, hvad klubberne siger, men jeg har svært ved at få øje på, at klubberne skulle have ekstra omkostninger i forbindelse med udenlandske spilleres rejse til Danmark.

- Selvfølgelig er der ikke samme muligheder for at rejse i forhold til normale omstændigheder, men det forhold var også gældende, da vi talte med klubberne for en måned siden.

- Hvis det var et særskilt opmærksomhedspunkt, så skulle klubberne dengang have gjort opmærksom på, at de var bekymrede for det, siger Bo Jensen.

Det er Vendsyssel og Greve, der overvejer at melde afbud til Final 4 i Brøndby Hallen 19. og 20. juni. Højbjerg har meldt sig klar til at spille, mens Solrød Strand giver Badminton Danmark en melding søndag.

Hvis nogle af klubberne ender med at melde afbud, kan det åbne for, at et andre hold fra Badmintonligaen indtræder i Final 4.

Spørgsmål: Hvis nu to eller tre hold ikke ønsker at stille op til Final 4, vil I så tvinge dem til at stille op?

- Det er en politisk beslutning, det er ikke min beslutning.

- På hovedbestyrelsens møde i tirsdags var holdningen, at hvis et eller to hold melder afbud og ikke ønsker at stille op, vil man ikke tvinge klubberne til at spille, men give tilbuddet til nummer fem eller seks i Badmintonligaens grundspil.

- Det diskuterer vi internt på mandag, når vi kender tilbagemeldingerne fra klubberne, siger Bo Jensen.

Skovshoved blev nummer fem i Badmintonligaen, mens Værløse blev nummer seks.

  • All England Open Badminton Championships
    Badminton Danmark ønsker at afholde Final 4-stævne i Brøndby Hallen i juni. (Arkivfoto) Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t