Annonce
Sport

Barcelona smider åben mesterskabskamp i Malaga

Lionel Messi og Neymar havde ikke en af deres bedste dage, da Barcelona ude tabte til Malaga i Primera Division lørdag aften. Foto: /ritzau/AP/Daniel Tejedor

Med Real Madrids pointtab kunne Barcelona selv afgøre det spanske mesterskab, men så kom Malaga i vejen.

FC Barcelona fik en gave, da Real Madrid lørdag måtte nøjes med 1-1 mod Atletico Madrid.

Resultatet spillede Barcelona helt ind i hjertet af mesterskabskampen, da man så selv kunne afgøre sagerne, fordi de to storhold mødes i Madrid 23. april.

Først skulle Malaga dog besejres, og allerede her gik det galt.

Malaga vandt 2-0 i lørdagens sene opgør i Primera Division, og dermed endte Real Madrid med at komme ud af lørdagen med et ekstra points forspring.

På en 15.-plads lå det i kortene, at Malaga var første skridt på vejen mod mere for Barcelona, men efter en halv time gik det galt.

Malaga erobrede bolden i egen forsvarszone og en lang aflevering sendte Sandro Ramierez afsted.

Den tidligere Barcelona-spiller svigtede ikke og hamrede bolden i nettet og Malaga foran 1-0.

Stillingen holdt halvlegen ud, og Barcelona havde 45 minutter til at ændre på resultatet og holde sig helt inde i mesterskabskampen.

Andres Iniesta og Sergi Roberto erstattede Dennis Suarez og Jeremy Mathieu i et forsøg på at skabe mere offensivt.

Malaga havde dog ikke planer om at lægge sig ned frivilligt, og med en god time igen var Juanpi helt alene igennem efter en hurtig omstilling, men afslutningen var for svag.

Efter 66 minutter lavede en generelt skidt spillende Neymar en grov tackling, som gav ham det andet gule kort i kampen og dermed udvisning.

Nede med ti mand så det sort ud for Barcelona, der var tvunget frem på banen.

Med godt ti minutter tilbage blev indskiftede Sergi Roberto fældet af to Malaga-spillere på kanten, men dog nogle centimeter inde i straffesparksfeltet.

Kampens dommer nøjedes dog med at dømme et frispark, som Lionel Messi ødslede væk.

I stedet fik Malaga en kontramulighed, der var tæt på at føre til en scoring.

Trods en mand i undertal var gæsterne nødsaget til at satse, og det gav muligheder i begge ender. Sergi Roberto var tæt på at udligne til 1-1, men en refleksredning af værternes keeper holdt ham fra scoring.

I stedet slog Malaga til på et angreb i overtiden, hvor hjemmeholdet stormede mod mål og fik skabt et overtal. Pablo Fornals spillede på tværs til Jony, der nemt kunne gøre det til 2-0.

Tidligere lørdag aften konsoliderede Sevilla sig på den fjerdeplads, der giver mulighed for kvalifikation til Champions League.

Sevilla vandt hjemme 4-2 over Deportivo La Coruna og har syv point ned til Villarreal på femtepladsen.

  • Spain Soccer La Liga
    Lionel Messi og Neymar havde ikke en af deres bedste dage, da Barcelona ude tabte til Malaga i Primera Division lørdag aften. Foto: /ritzau/AP/Daniel Tejedor
Annonce
Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer